Great Expectations (Store forventninger) var den næstsidste, færdigskrevne roman fra Charles Dickens hånd. Det skulle samtidig vise sig at blive en af de mest anerkendte, side om side med A Christmas Carol (Et juleeventyr) og Oliver Twist.

Det er derfor heller ikke overraskende, at der på nuværende tidspunkt findes mindst fem filmatiseringer af mesterværket. Denne udgave er det nyeste forsøg og der bydes på velkendte skuespillere som Helen Bonham Carter og Robbie Coltrane (bedst kendt som Hagrid i Harry Potter).

Great Expectations er fortællingen om den forældreløse Pip, der i en tidlig alder bliver kaldt ind til et møde med den mystiske Havisham (Helena Bonham Carter).

Hun er en sørgende kvinde, der efter et skæbnesvangert bryllup, har stoppet tiden i sit hjem. Hun lever nu i komplet mørke blandt sine tjenere.

"Alle dage er onsdage i dette hjem", udbryder hun, da Pip foreslår, at han vender tilbage på torsdag. Pips opgave er at lege med Havishams skønne, men iskolde, datter, Estelle.

Estelle virker udenfor Pips rækkevidde takket været hans fattigdom. Men da han en dag bliver gjort til rig gentleman af en ukendt velgører, rejser han til London med en drøm om at ægte Estelle.

I virkeligheden bliver han dog fanget i et kalkuleret spil om hævn, der viser hvor iskold Estelle er blevet efter et liv sammen med en kynisk Havisham.

Det er en spændende film og en holdbar historie, der byder på masser af uventede drejninger og modbydelige intriger. Selve forholdet mellem Pip og Estelle er blandt de mest interessante ideer i historien, og den gør et godt nummer ud af at fremstille Pips forelskelse, eller besættelse, samt Estelles nærmest umenneskelige og kolde syn på kærligheden.

Filmen har en del energi, der blandt andet skabes via de forskellige skuespillere, som alle synes at overspille sine roller en anelse. Men på en måde, der passer til historien så det aldrig bliver distraherende.

Hen imod tredje akt bliver det dog klart, at der kæmpes med mere materiale, end de har kunnet håndtere på to timer.

Man når et punkt, hvor Robbie Coltrane begynder at forklare en række drejninger i historien, som ville have haft større effekt, hvis de var vævet ind i selve fortællingen. Men filmen kommer tilbage i omdrejning efter dette punkt og når alligevel at redde sig selv med en glimrende afslutning på hele affæren.

Jeg skal ikke kunne sige om denne indspilning af Great Expectations er bedre eller dårligere end tidligere filmatiseringer af samme materiale. Men set på egne præmisser er det et ganske fint forsøg, trods at det måske ikke er et perfekt værk.