
Stanley (John Cusack) og hans to døtre, den næsten 13-årige
Heidi (Shélan O'Keefe) og otte-årige
Dawn (Gracie Bednarczyk), klarer hverdagens trængsler og udfordringer sammen, mens Stanleys og dermed børnenes mor,
Grace, er udstationeret i Irak.
Deres dagligdag hænger sammen, indtil den dag det ringer på døren, og Stanley får den triste nyhed om, at Sergent Grace Ann Philipps er afgået ved
døden i kamp i Irak.
Hans verden bryder sammen og han kan ikke umiddelbart se, hvordan han skal fortælle sine døtre den forfærdelige nyhed. Så resultatet af hans manglende rygrad er, at han tager døtrene med på en tur til forlystelsesparken
The Enchanted Gardens i Florida. En tur der tager flere dage i bil.
Undervejs finder Stanley og ikke mindst ungerne mere og mere sammen, og oplever en helt anden
virkelighed. For ikke at tale om, at de føler et unikt sammenhold – på trods af at pigebørnene ikke kender
sandheden.
Grace is Gone er en af den slags amerikanske film, som man enten hader eller svælger i. Jeg kunne da heller ikke holde tårerne tilbage – bevares, det er
hjertegribende og
smukt. Men ... og dette er ikke et surt men. Filmen sætter en lille pegefinger på, at det ikke kun er de voksne, der føler savn og ikke mindst afsavn, når en af deres nærmeste er udstationeret i en krig.
Deres børn lider i den grad også under for det, og de har ikke så mange at dele deres
tanker og
følelser med, hvilket er godt skildret i
Grace is Gone.
Jeg smider gladeligt et klaptræ efter hver af de tre hovedrolleindehavere,
John Cusack (Stanley),
Shélan O'Keefe (Heidi) og
Gracie Bednarczyk (Dawn), for de yder toppræstationer.
Især John Cusack er helt fantastisk. Nok noget af det bedste, jeg har set ham præstere, men også
Gracie Bednarczyk yder sit ypperste, som den unge usikre, alvorlige teenager, der fatter mistanke og egentlig godt ved, hvad der er sket. En rolle, som hun også blev nomineret for på
Young Artist Awards. Hun er en af de nye unge skuespillere, man skal holde øje med.
Foruden at blive nomineret til to Golden Globes, har
Grace is Gone vundet fire internationale priser, og det er fuldt fortjent. Det er en hjertevarm fortælling om et yderst aktuelt emne.
Jeg kan varmt anbefale denne perle om fortielse, angst, kærlighed og ikke mindst forståelse.
Smukt drama.