

14-årige
Louise (Frederikke Dahl Hansen) er som de fleste teenagere.
Hun går i 8. klasse, er halvkæreste med Nicklas, hænger ud med veninderne Mie og Kat, og har det egentlig okay. Men hun adskiller sig lidt fra de øvrige i flokken. Hun bor hjemme hos sin morforældre,
Marianne (Kirsten Olesen) og
Henning (Niels Skousen).
Louises mor,
Susan (Anne Sofie Espersen), sidder i fængsel for
narko. Nu bliver hun prøveløsladt efter tre års adskillelse fra Louise og forældrene. Louise er overhovedet ikke
interesseret i at få kontakt med sin mor, men alligevel driver nysgerrigheden hende og langsomt får hun forbindelse med
Susan.
Susan og Louises forhold er meget
vaklende og usikkert. Det er svært for Susan at forholde sig til, at Louise er hendes teenagedatter og ikke en
veninde. Omvendt begynder Louise at spejle sig i moderens væremåde og udseende.
Det bliver en noget
vild tid for Louise med pjæk, løgne, fede nætter på
natklubber, druk og kokain. Hun overskrider sine egne grænser gang på gang og bliver mere og mere
forvirret.
Louise træder ind i en
voksenverden, der er så langt væk fra hendes egen normale
småborgerlige verden, at den ikke andet end kan være spændende, men også
farlig.
Det er en verden, der er præget af hurtige løsninger, livet går stærkt. Der er kontante afregninger ved kasse et. Her hjælper ingen dialoger og pædagogik. En verden, Susan befinder sig godt i, men Louise er som Bambi på isen - stærkt fascineret og alligevel frastødt.
Det er et udmærket
ungdomsdrama, instruktøren
Heidi Maria Faisst har fået skruet sammen. Hun skildrer råt for usødet en ung piges voldsomme
dilemma med stor sikkerhed.
Problematikken med at finde sin ståplads og rolle i virkeligheden, kan være uhyre svært, både for teenagere og voksne. Dette gengives overbevisende i
forholdene mellem Susan og hendes forældre, Susan og sin datter samt Louise og sine morforfældre. Og naturligvis den anden vej rundt.
Louise spilles af
Frederikke Dahl Hansen, og dette gør hun med stor bravour. Hun er garanteret en skuespiller, vi forhåbentlig kommer til at se mere til fremover.
Frit fald kan varmt anbefales at ses sammen med sine forældre/bedsteforældre for at få en god diskussion bagefter.
For selvom man er teenager, behøver man ikke at blive beskyttet i hoved og r.. og få formaninger og løftede pegefingre. Men når man kommer ud i
frit fald, er det meget rart at vide, at der findes en platform, man kan lande på.