Chris Manowski (Billy Burke) var egentlig bomberydder for politiet i Detroit, men blev træt af det job. I stedet er han endt i afdelingen for sædelighedsforbrydelser.

Her stifter han bekendtskab med den smukke Greta, der angiveligt er blevet voldtaget af den excentriske mangemillionær Woody Ricks (Crispin Glover). Manowski forelsker sig i Greta, og går derfor lige lovlig hårdt til værks, så han bliver suspenderet fra tjeneste.

Woody lever nærmest i en saglig rus af sprut og stoffer. Derfor er han afhængig af Donnell (Michael Jai White), der officielt er bodyguard, chauffør mv., men i praksis fungerer som en slags "barnepige".

Donnell har dog ambitioner om mere end sin ellers gode hyre. Han vil således gå langt, meget langt, for at score en god del af sin specielle arbejdsgivers millioner.

Men også makkerparret Robin og Skip (Christian Slater) stræber efter en god bid af Woodys formue. Og de benytter temmelig eksplosive argumenter i deres bestræbelser, hvor de ser stort på, om et par uskyldige skulle ryge med i svinget.

Pludselig er Manowski midtpunkt i det hele. Og her får strømmeren, der har attitude som en anden "Dirty Harry", god brug for sine erfaringer og viden fra bomberydder-tiden ...

Jeg skal ærligt indrømme, at starten af Freaky Deaky bestemt ikke tændte mig på nogen måde. Det fængede bare ikke, og jeg havde egentlig slået mig til tåls med, at det nok ville blive en meget lang halvanden time, jeg skulle udstå.

Men heldigvis tager begivenhederne og løjerne fart efter den lidt træge og rodede start. I stedet blev jeg suget ind i det temmelig bizarre univers, filmen maler. Og fascineret af de, mildest talt, skæve karakterer, der befolker dette univers.

Inden det her bliver alt for rørstrømsk og rosenrødt, er Freaky Deaky bestemt ikke lutter lagkage. Langt fra. Humoren falder for eksempel lidt ofte til jorden med et brag, trods mange underholdende momenter.

Historien, der er baseret på en roman af Elmore Leonard, er egentlig ganske god og morsom. Desværre er den ikke altid lige sammenhængende og nogle scener virker simpelthen forcerede - eller bare malplacerede.

Skuespillet i Freaky Deaky er både godt og skidt. Generelt klarer den mandlige del af de bærende kræfter det bedst, mens kvinderne leverer en temmelig ynkelig indsats, der bedst forbigås i tavshed.

Skal man fokusere på det postive, udmærker Billy Burke sig i rollen som den tidligere bomberydder med "Dirty Harry"-attitude. Og Michal Jai White er nærmest genial i rollen som millionær-"barnepige" med egne millionær-drømme.

Alt i alt er Freaky Deaky et positivt bekendtskab, der også sagtens kan tåle et gensyn. Dog skal første 10 minutter lige overstås, men så kører det egentlig ganske fint og med underholdende action.