Victor Helios er videnskabsmand med et mål for øje: At udrydde menneskeheden og erstatte den med sine egne skabninger, der er perfekte i alle henseender.

Dette store biotekniske arbejde har Helios knoklet på i 200 år, hvor han selv har formået at holde sig i live. Men han har gjort regning uden vært, og hans første skabning, Deucalion, er nu på jagt efter hævn og retfærdighed.

Samtidig er en gal seriemorder, kaldet Kirurgen, på spil i New Orleans, og makkerparret Carson og Michael er på bar bund, indtil Carson møder Deucalion.

Det sidste offer, Kirurgen havde sin kniv i, var en af Helios skabninger, og nu går jagten ind på dels den gale kirurg, dels efter beviser mod Helios mærkværdige menneskeforsøg.

Det er en dyster og mørk historie, der er fantastisk smukt filmet, hvilket trækker op i bedømmelsen. Men der er desværre en hel del uklare punkter og huller i plottet, der ikke bliver lukket til sidst, jeg fristes til at skrive tvært i mod, men måske kommer der en efterfølger?

Executive producer på Frankenstein er mesteren Martin Scorsese, så jeg havde sat næsen op efter en lidt bedre og holdbar historie, men filmen kan da sagtens nydes, man skal bare ikke sætte næsen op efter et mesterværk eller en pragtgyser, der for en til at svede tran og ryste ukontrolleret i rædsel over skygger i stuen.

Som vanligt i amerikanske film kammer den over, men heldigvis ikke i samme grad, som er set i andre film. Skuespillerne er klicheer, og egentlig har man set det samme mange gange før.

De tre klaptræer gives for trods alt en rimelig god historie, god musik og den smukke fotografering.