Den unge musiker Roberto Tobias (Michael Brandon) har følt sig forfulgt et stykke tid.

En aften efter at have øvet med bandet, er det Roberto, der følger efter forfølgeren og får indhentet denne i en tom teatersal. Lidt håndgemæng ender tragisk med forfølgerens død, og Roberto aner ikke sine levende råd.

For et sted oppe på balkonen i teatrets halvmørke stod en skikkelse og fotograferede hele optrinnet.

Roberto regner med at den ukendte fotograf vil bruge billederne til pengeafpresning, men intet sker. Til gengæld plages han og hans kone Nina (Mimsy Farmer) af anonyme telefonopkald.

Det gør det heller ikke bedre, at der dukker fotografier op af mordet i parrets hjem. Deres hjemlige tryghed er brudt, og Roberto må gå til bekendelse overfor Nina.

Han inddrager også sin ven Godfrey "God" (Bud Spencer), som foreslår at ansætte en detektiv til at opklare mysteriet og give fred i sindet. Detektiven Gianni Arrosio (Jean-Pierre Marielle) er fortrøstningsfuld. Efter tre år som privatdetektiv og 84 uløste sager bag sig, må Robertos sag være den, der vender succesraten.

Men det varer ikke længe, før de første lig dukker op. Og pludselig er Roberto i overhængende livsfare ...

Instruktøren Dario Agento kendes fra Two Evil Eyes, Mordets melodi, Inferno og Pokerspilleren, og han er en sand mester til at fastholde spænding og intensitet i sine film.

Derudover er han også mester i at indflette en sublim form for humor i kraft af nogle enkelte birolleskuespillere. I dette tilfælde er det især detektiven Gianni Arrosio, spillet af Jean-Pierre Marielle, der gør indtryk.

Four Flies on Grey Velvet (4 mosche di velluto grigio) er en giallo, hvilket nærmest er synonymt med en kompliceret mordgåde. Og det er meget rammende for Four Flies on Grey Velvet.

Som tilskuer bliver man holdt i en skruestik indtil afsløringen. Plottet er meget ugennemskueligt og måske en anelse søgt - men pyt. Spændingen holder.

Four Flies on Grey Velvet udkommer i en digitalt restaureret udgave, hvilket tydeligt kan ses. Billede og lyd er i top. Derudover er der indsat cirka to minutter, der i sin tid blev skåret væk.

Disse to minutter er på italiensk, men faktisk ikke noget man lægger så meget mærke til. Men det ville have været underligt for filmens helhed, hvis disse minutter ikke havde været der.

Four Flies on Grey Velvet er absolut et gensyn værd på et senere tidspunkt. Også selvom man kender løsningen. Så kan man måske bedre hellige sig de fantastiske bipersoner som Jean-Pierre Marielle, Bud Spencer og Oreste Lionello.