

Den kolde krig lever endnu i bedste velgående, da et fremtrædende medlem af det engelske parlament bliver
stemplet som spion for Sovjetunionen. Politikeren er nemlig set forlade et bordel på samme tid som en KGB-agent.
Journalisten
Nick Mullen (Gabriel Byrne) får ved et tilfælde kendskab til historien og så får han ellers lavinen til at rulle på forsiden af avisen, han arbejder for. Der er dog langt mere til historien end som så. For politikeren var nemlig slet ikke spion for russerne, men blot kommet lidt for tæt på noget, som den
engelske efterretningstjeneste og regering vil gøre alt for at holde hemmeligt.
Nick begynder derfor at grave dybere i historien sammen med kollegaen
Vernon Bayliss (Denholm Elliott og parlamentmedlemmets sekretær,
Nina Beckam (Greta Scacchi). Og efterhånden viser historien sig i stedet at handle om en episode med en bortløben teenager på en amerikansk flybase, der meget nemt kunne være endt med en
atomvåben katastrofe.
Ikke alle bryder sig om, at de tre graver i historien, og det fører til i første omgang til at Vernon bliver
myrdet. Det stopper dog ikke Nick og Nina, heller ikke selv om Nick bliver forfulgt og kommer i livstruende situationer. Men kan de nå at afsløre
sandheden?
For rigets sikkerhed (Defence of the Realm) er en ganske glimrende spændingsfortælling med rødder solidt plantet i både den
kolde krig og dystre kendsgerninger fra nogle årtier tidligere. Rollerne er besat af en
perlerække af engelske skuespillere, der alle yder en mere end godkendt præstation.
Plottet er
velgennemtænkt og med plads til overraskelser undervejs. Det gør det samtidig til en film, hvor man skal følge med fra start til slut. Modsat mange andre film af denne type, bliver det hele ikke serveret på et sølvfad eller skåret ud i pap.
For de, der måtte have interesse i den slags, er der også rig mulighed for at få et glimt ind i fordums tiders avisverden. Den gang, hvor engelsk presse var solidt forplantet i
Fleet Street og journalisternes stærkeste våben var det
varme bly, der fandt vej fra sætterne til trykmaskinerne.
Alt i alt en
rigtig god film. Men også en film i bedste engelske tradition. Der er således ikke overvælgende meget action og humoren er
vidunderligt underspillet.