Omkring 36 drenge fra en overklasseskole flygter under en atomkrig og sniger sig ombord på et fly. Undervejs får flyet motorproblemer, piloten dør, og drengene ender på en øde ø.

Meget hurtigt vælges en anfører, og et hieraki begynder at tage form. Men det varer ikke længe, før gruppen bliver splittet i to, og for at overleve bliver begge grupper mere og mere bestialske og primitive.

Den ene gruppe anført af Ralph (James Aubrey) satser på at lave enkle hytter og samle mad, hvorimod den anden gruppe ledet af Jack (Tom Chapin) blot ønsker at jage og have det sjovt, nu når de er uden for voksnes påvirkninger og opdragelse.

Snart kriges de to grupper, og der er også uro indenfor egne rækker.

Det er den første filmatisering af klassikeren Lord of the Flies skrevet af William Golding, og selvom den har mange år på bagen, holder den stadig vand. Filmen er i sort/hvid, og jeg kunne godt have ønsket, at den var restaureret lidt bedre, men pyt med det. Historien er stadig aktuel.

Det er fremragende skuespil af alle drengene, der lever sig helt ind i historien. Især James Aubrey (Ralph), Tom Chapin (Jack) og ikke mindst Hugh Edwards (Piggy).

Filmen skildrer på fornemmeste vis, hvordan opbygning af et samfund - både på godt og ondt - kan skride i kanterne og gå over gevind. Ondskab findes også i uskyldige poder.

Jeg så Fluernes Herre for mange mange år siden, og flere scener står stadig klart i hukommelsen, så det var et herligt gensyn og en rigtig god oplevelse. Den skuffede bestemt ikke.

Fluernes Herre er et klokkerent eksempel på samfundsstruktur, og hvor let krig kan opstå. Den burde være pensum i skolernes større klasser med efterfølgende debat.

Jeg kan varmt anbefale Fluernes Herre, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg sætter den i afspilleren. Det er en sand klassiker.