I en meget nær fremtid bliver folk, der går imod Samfundet, spærret inde i lejre, hvor de skal lære at indordne sig Samfundets regler.

Således også de tre afvigere, Paul (Steve Railsback), Chris (Olivia Hussey) og Rita (Lynda Stoner), som er blevet fanget og kørt til Lejr 47 for Omskoling og Adfærdstilpasning.

Den eneste, der som sådan er skyldig i afvigelse, er Paul, der er leder af radioen Frihedens Station. De lærer hurtigt, at de autoritære regler skal overholdes, ellers giver det frygtelige konsekvenser.

Lejren drives af Charles Thatcher, hvis motto for lejren er: ”Frihed er lydighed. Lydighed er arbejde. Arbejde er livet. Ulydighed er forræderi. Forræderi er en forbrydelse. Forbrydelser straffes.” Men visse rehabiliseringsobjekter kan opnå frihed, hvis de bliver udtaget til jagt.

Jagten består i al sin enkelthed i, at de udvalgte får et vist forspring ud i vildnisset, hvorefter udvalgte gæster samt lejrens ledelse jagter dem med diverse fantasifulde våben. Hvis fangerne overlever til solnedgang, får de deres frihed.

Paul, Chris, Rita, Dodge og Griffin bliver udtaget til jagten, og så starter kampen om overlevelse. Ikke mindst uskyldsrene og blide Chris må finde sin indre amazone frem. Paul pudser sit machogen af og beskytterfølelserne vokser over for Chris.

Det er en ren drengerøvsfilm med hvad dertil hører. Fangejagten (Turkey Shoot) bærer præg af at være fra 1982, med dårlige dialoger og dårligt koreograferede slagsmål, men filmen er underholdende og har helt klart sine momenter.

Fangejagten er en af den slags film, der simpelthen bare underholder, og som man sætter på, hvis man ikke skal bruge den øverste etage i halvanden time.

Så hvis man bare skal underholdes med lidt splat, blod, vold, slagsmål og jagt, så er det Fangejagten, afspilleren skal fodres med.