

Den 17-årige
Pauline (AnnaLynne McCord) er en lettere forstyrret pige. Hvilket ikke er så underligt hendes
familieforhold taget i betragtning.
Hendes mor,
Phyllis (Traci Lords), er en evigt irettesættende kvinde, og ingen kan gøre noget
rigtigt efter hendes mening. Lige på nær lillesøsteren, den kønne
Grace (Ariel Winter), der lider af
cystisk fibrose.
Faderen,
Bob (Roger Bart), er en sand tøffelhelt. Han vælger blot at lukke øjne og ører for
bebrejdelser og irettesættelser.
Pauline har de vildeste
fantasier, og det er ikke
uskyldige prinsesse-drømme, der stryger gennem hendes hjerne. Hverken i vågen eller sovende tilstand. Det er
blodige og
ekstreme, blodige fantasier.
Pauline drømmer om at blive læge, gerne
kirurg, så hun kan redde sin søster, der snart skal på listen over
lungetransplantationer. Pauline elsker sin lillesøster og vil gøre
alt for hende.
Men det går ikke så godt i
skolen, hverken fagligt eller socialt, og det ender med at Pauline bliver
bortvist. Endnu en stor skuffelse for forældrene, der endnu engang
skoser hende og viser deres misbilligelse - nærmest
foragt.
Pauline må nu
udtænke en plan, så hun kan behage sine forældre. For Pauline vil jo blot have sine
forældres accept og
kærlighed, og den bedste måde at få det på, er at gøre noget stort, som kan få deres
hjerter til at svulme af
stolthed.
Excision er en underlig film - på den fede måde. I starten er det svært at forholde sig til især Paulines meget
mærkværdige fantasier, hvorimod man sidder og får et ganske grimt
forhold til hendes mor Phyllis. Man har rent faktisk lyst til at blive
voldelig.
AnnaLynne McCord i rollen som Pauline er intet mere end
fantastisk. Hvilket hun er også blevet belønnet for i form af flere priser for rollen. På intet tidspunkt overdriver hun sin rolle, men lader ganske støt og roligt
vanviddet tage over.
I 2008 kom instruktøren
Richard Bates Jr. på banen med den selvsamme film, dog som en
kortfilm på 18 minutter, og han vandt tolv priser på diverse filmfestivaler for kortfilmen. I 2011 kommer så
Excision i fuld længde og har allerede modtaget fire guldpriser og fire nominationer.
Det
femte klaptræ går til den sidste halvdel af
Excision. Her tager den en ualmindeligt modbydelig drejning, som i den grad er fænomenalt spillet af især AnnaLynne McCord. Det er noget af det bedste "
vanvidsscenarie", jeg længe har set.
Excision er en ganske
fascinerende horrorfilm, man skal give sig tid til. Men så bliver man sandelig også rigt belønnet med en god historie,
fremragende skuespilpræstationer og en ualmindeligt gribende slutning.