Den 17-årige Pauline (AnnaLynne McCord) er en lettere forstyrret pige. Hvilket ikke er så underligt hendes familieforhold taget i betragtning.

Hendes mor, Phyllis (Traci Lords), er en evigt irettesættende kvinde, og ingen kan gøre noget rigtigt efter hendes mening. Lige på nær lillesøsteren, den kønne Grace (Ariel Winter), der lider af cystisk fibrose.

Faderen, Bob (Roger Bart), er en sand tøffelhelt. Han vælger blot at lukke øjne og ører for bebrejdelser og irettesættelser.

Pauline har de vildeste fantasier, og det er ikke uskyldige prinsesse-drømme, der stryger gennem hendes hjerne. Hverken i vågen eller sovende tilstand. Det er blodige og ekstreme, blodige fantasier.

Pauline drømmer om at blive læge, gerne kirurg, så hun kan redde sin søster, der snart skal på listen over lungetransplantationer. Pauline elsker sin lillesøster og vil gøre alt for hende.

Men det går ikke så godt i skolen, hverken fagligt eller socialt, og det ender med at Pauline bliver bortvist. Endnu en stor skuffelse for forældrene, der endnu engang skoser hende og viser deres misbilligelse - nærmest foragt.

Pauline må nu udtænke en plan, så hun kan behage sine forældre. For Pauline vil jo blot have sine forældres accept og kærlighed, og den bedste måde at få det på, er at gøre noget stort, som kan få deres hjerter til at svulme af stolthed.

Excision er en underlig film - på den fede måde. I starten er det svært at forholde sig til især Paulines meget mærkværdige fantasier, hvorimod man sidder og får et ganske grimt forhold til hendes mor Phyllis. Man har rent faktisk lyst til at blive voldelig.

AnnaLynne McCord i rollen som Pauline er intet mere end fantastisk. Hvilket hun er også blevet belønnet for i form af flere priser for rollen. På intet tidspunkt overdriver hun sin rolle, men lader ganske støt og roligt vanviddet tage over.

I 2008 kom instruktøren Richard Bates Jr. på banen med den selvsamme film, dog som en kortfilm på 18 minutter, og han vandt tolv priser på diverse filmfestivaler for kortfilmen. I 2011 kommer så Excision i fuld længde og har allerede modtaget fire guldpriser og fire nominationer.

Det femte klaptræ går til den sidste halvdel af Excision. Her tager den en ualmindeligt modbydelig drejning, som i den grad er fænomenalt spillet af især AnnaLynne McCord. Det er noget af det bedste "vanvidsscenarie", jeg længe har set.

Excision er en ganske fascinerende horrorfilm, man skal give sig tid til. Men så bliver man sandelig også rigt belønnet med en god historie, fremragende skuespilpræstationer og en ualmindeligt gribende slutning.