

Forfatteren
Carolyn Carver (Kim Basinger) er lykkelig gift med professoren
Tom Carver (Ray Liotta) og sammen har de teenagedatteren
Nicole (Carson Brown).
Carolyn er ved at skrive en ny roman. Det er i hvert fald dét, hun har fortalt sin mand. Men i virkeligheden er hun
ludoman og bruger hele familieformuen på at spille på den enarmede og langsomt sættes hun i situationer, der umuliggør
hemmeligheden af hendes spillemani på byens kasino overfor hendes familie.
Godfrey Snow (Nick Cannon) er en lovende basketballspiller og hans storebror
Clyde (Forest Whitaker) bakker ham op og drømmer om sin lillebrors succes. Men Clyde har et spilleproblem, hvilket har sat ham i
gæld hos hans bookmaker
Victor (Tim Roth) og som altid, så skal en gæld jo betales tilbage, og når nu bookmakeren beder dig om at din lillebror skal tabe en vigtig kamp, så bliver
problemet pludselig langt større.
Augustine (Jay Mohr) og bokseren
Murph (Grant Sullivan) er bedste venner og sammen driver de et bookmakerfirma. De er dog blot nogle "
små fisk" i deres "niche", men deres mål er store, og de ved hvad de vil.
Murph er vildt forelsket i
Veronica Cruz (Carla Gugino), men forholdet får pludselig en del skrammer, da det går op for Veronica at der i bookmaker-miljøet, bliver brugt
korporligheder for at blive respekteret.
Den fallerede tryllekunstner
Walter (Danny DeVito), hvis storhedsdage er passé, lever stadig i håbet og i drømmen om en dag at gøre
comeback. I mellemtiden tjener han til dagen og vejen, ved at trylle for folk på byens kasinoer og derved få lidt drikkepenge.
Men en dag møder han Carolyn og begges håb tændes for en opfyldelse af deres drømme om
rigdom og
succes.
Dette er blot nogle af personlighederne i denne film. For kriminalbetjenten
Brunner (Kelsey Grammer), bookmakeren Wing Loh og ikke mindst en mand ved navn Ivan har en central rolle i denne
veludførte, men
komplekse historie.
Nøgleordet i denne film er "
Kærlighed." Kærlighed til sin familie, sine venner, til sporten og ikke mindst til pengenes lokkende magt.
En masse skæbner krydser tilfældigt hinanden og ændrer deres veje for altid. Netop
kompleksiteten gør desværre, at filmen kan virke en smule "
tung" ind imellem. Men til gengæld er personlighederne smukt beskrevet og ikke mindst spillet.
Fire klaptræer til denne dybe
emotionelle film, hvor kærligheden til både det rigtige og det forkerte lægges på spillebordet.