Charlotte (Trine Dyrholm) flytter fra sin kæreste gennem fire år ind i den første og bedste lejlighed, hun kan finde.

Charlottes nye status som single går med one-night-stands, og det har hun det egentligt godt med. Men hendes møde med under underboen Ulrik (David Dencik) forandrer alt.

Ulrik lever sit eget lille stille hemmelige liv som transseksuel under navnet Veronica. Han trives nogenlunde i sit univers med sine blowjobskunder, sin bitte hund Miss Daisy og de evindelige Soaps i fjernsynet.

Men Charlottes og Veronicas liv flettes sammen og et venskab opstår.

Det er en af de første, hvis ikke den eneste, danske film, jeg har har set, om det utrolige følsomme emne transseksualisme, og det er dælme godt gjort.

Der er intet lummert, grimt eller stødende i filmen. Den er kærlig, ærlig og rørende. Intet mindre. Tværtimod føler man, at ALT er ægte.

Trine Dyrholm er en bitch, men hvilken kvinde er ikke det? Jeg kan sagtens leve mig ind i hendes replikker. Det er jo bare noget, vi kvinder lukker ud, og så kan vi slet ikke forstå i mænd bliver sure. Blot en bemærkning.

En Soap skal roses for sin meget stille måde at fremstille kærlighed, respekt og ikke mindst accept på, og så er der slet ingen baggrundsmusik. Dejligt.

En Soap er en yderst smuk film om kærlighed, venskab og lidt fjolleri i sofaen. Se den, og bliv lidt lidt klogere på tilværelsen.