Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Elsker - elsker ikke (2002)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Laetitia Colombani
Medvirkende: Audrey Tautou, Samuel Le Bihan, Isabelle Carre, Clémont Sibony m.fl.
Varighed: 100 minutter
  Originalsprog: Fransk
Distributør: Scanbox
Udgivet: 2003
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Den unge smukke kunststuderende Angélique (Audrey Tautou) har tabt sit hjerte til hjertespecialisten Loïc (Samuel Le Bihan). Desværre for Angélique er han gift og tilmed vordende far, men det betyder ikke det store i hendes verden.

Hun væbner sig med tålmod og venter på, at Loïc forlader sin kone, så de to sammen kan komme i gang med deres liv i kærlighedens navn. Angélique vil have ham, koste hvad det koste vil, og det får dybe konsekvenser for alle indblandede.

Historien er mesterligt opbygget. Første halvdel er det Angéliques historie, der sættes i fokus, dernæst Loïcs opfattelse af realiteterne. Til sidst smeltes det hele sammen til en fantastisk historie, for som bekendt har en sag altid flere sider.

Det er en yderst fascinerende thriller, farverne er fantastisk knivskarpe, og musikken passer perfekt. Der er kælet for de små detaljer, så det er en sand fornøjelse at se filmen.

Underskønne Audrey Tautou giver sin rolle en dejlig karakter, blød, blid, sårbar, forelsket og hadefuld. Isabelle Carre, der spiller Loïcs kone Rachel, skal også nævnes for sit fine spil, som den forvirrede og usikre hustru. Samuel Le Bihan yder en god præstation, som den til sidst dybt frustrerede mand, der ikke aner, hvad der foregår rundt om ørerne på ham.

Hvis man holder af kultfilmen Betty Blue, vil man bestemt også elske Elsker - elsker ikke.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017