

I 1968 kunne man opleve
revolutioner verden over, som følge af krig, korruption og politisk undertrykkelse. Det var især bemærkelsesværdigt i
Frankrig, hvor millioner af studenter og arbejdere tog til gaderne, for at udtrykke deres
utilfredshed.
Det er dette, der refereres til i Olivier Assayas
Efter Revolutionen. Filmen omhandler en række
studenter, der i dagene efter den store begivenhed søger deres
identitet samtidig med, at de forsøger at genantænde den nu dulmede glød, der få måneder forinden syntes at love forandring.
Vi følger
Gilles(Clément Métayer) og hans vennekreds. De bruger det meste af deres fritid på at uddele
politiske pamfletter og udføre mindre politiske
aktioner.
Om dagen studerer de. Om natten
spraymaler de deres politiske budskaber på byens husmure ved de
venstreorienterede arbejdspladser.
En af vennerne bliver dog identificeret og fanget, hvilket resulterer i at Gilles skynder sig ud på en
rejse rundt i landet sammen med sine venner. På rejsen møder Gilles den unge
Christine (Lola Créton), der med tiden hjælper ham på vej mod hans drøm om at blive
kunstner.
Efter Revolutionen ((Après mai) fanger essensen af tiden i slutningen af 1960'erne. De studerende er
frigjorte, identitetsløse og forsøger alle at finde deres plads i
samfundet.
Filmen byder på
veludført drama mellem de mange karakterer. Stemningen er tyk, takket være
velfotograferede billeder, passende musik og godt
skuespil.