I 1968 kunne man opleve revolutioner verden over, som følge af krig, korruption og politisk undertrykkelse. Det var især bemærkelsesværdigt i Frankrig, hvor millioner af studenter og arbejdere tog til gaderne, for at udtrykke deres utilfredshed.

Det er dette, der refereres til i Olivier Assayas Efter Revolutionen. Filmen omhandler en række studenter, der i dagene efter den store begivenhed søger deres identitet samtidig med, at de forsøger at genantænde den nu dulmede glød, der få måneder forinden syntes at love forandring.

Vi følger Gilles(Clément Métayer) og hans vennekreds. De bruger det meste af deres fritid på at uddele politiske pamfletter og udføre mindre politiske aktioner.

Om dagen studerer de. Om natten spraymaler de deres politiske budskaber på byens husmure ved de venstreorienterede arbejdspladser.

En af vennerne bliver dog identificeret og fanget, hvilket resulterer i at Gilles skynder sig ud på en rejse rundt i landet sammen med sine venner. På rejsen møder Gilles den unge Christine (Lola Créton), der med tiden hjælper ham på vej mod hans drøm om at blive kunstner.

Efter Revolutionen ((Après mai) fanger essensen af tiden i slutningen af 1960'erne. De studerende er frigjorte, identitetsløse og forsøger alle at finde deres plads i samfundet.

Filmen byder på veludført drama mellem de mange karakterer. Stemningen er tyk, takket være velfotograferede billeder, passende musik og godt skuespil.