Politimanden Tommys (Mel Gibson) store øjesten er hans 24-årige datter, Emma (Bojana Novakovic).

Hun er uddannet magister i fysik og ansat som forskningsassistent på kernekraftværket Northmoor. Nu er hun på besøg hos sin far, og han er glad. Desværre har hun det ikke særlig godt, og da hun endnu engang kaster blod op, vil hun på hospitalet.

De når ikke længere end til hoveddøren, hvor hun brutalt bliver skudt ned og dør i sin fars arme.

Alle regner med, at det er et fejlskud og at det var Tommy, der skulle dø. Derfor går efterforskningen den vej, men Tommy begynder hurtigt at få mistanke om, at det helt korrekt var Emma, der skulle likvideres.

Langsomt får han pillet sandheden frem og det store spørgsmål er, hvor langt vil han egentlig gå for at hævne sin datters alt for tidlige død?

Edge of Darkness er en typisk mainstream, ærkeamerikansk film, der er yderst forudsigelig og som (selvfølgelig) kammer helt over til sidst.

Når det er sagt, er det en udmærket thriller med et ganske fint sammenhængende plot - trods nogle få huller.

En af de ting, der irriterer mig grænseløst ved Edge of Darkness, er de evindelige flashbacks til tidligere tider med Tommy og hans lille nuttede Emma i barndommens rosenskær. Lige som for at skære ud i pap for tilskueren, hvor ondt det gør at miste sin datter og dermed berettiger at Tommy udvikler sig til vigilante. Det vil det altid være hårdt at miste et barn, og disse flashbacks fra barndommen er overflødige.

Som skrevet byder Edge of Darkness ikke på noget nyt, men derimod er det god underholdning med tempereret action. Mel Gibson virker en kende gumpetung i rollen som Tommy, men som sædvanlig leverer han varen og en god præstation.

Så hvis man trænger til lidt amerikansk thriller, er Edge of Darkness et ganske godt bud. Ens hjerne kommer ikke på overarbejde.