

Et amerikansk football hold er på vej hjem fra verdensmesterskaberne. Men deres fly
styrter ned i havet et eller andet sted.
De 15
overlevende redder sig i land på en
øde ø. Efter de er kommet sig lidt over de første strabadser med at komme i land og prøve at overskue situationen, må de forsøge at
overleve.
Langsomt begynder deres ellers så fasttømrende
team-ånd at smuldre og de første gnidninger begynder.
Tilliden til hinanden begynder også så småt at falde fra hinanden, og det varer ikke længe, før de har
inddelt sig i grupper.
Der er mange svære
valg at træffe. Hvem skal
dø, for at andre kan overleve? Og hvem skal være
dommer over andres liv?
Eden er lidt af en moderne udgave af
Fluernes herre, men kommer slet
ikke på højde med den. Hverken historiemæssigt eller med
intensiteten.
Når det er sagt, så er det trods alt ikke en helt
ringe film i denne genre.
Eden har de gængse elementer, der hører sig til. Den er desværre bare meget
forudsigelig, trods lidt ekstra
twists ind i mellem.
Skuespillet er så som så. Man skal ikke vente sig de helt store
præstationer, men det går da an.
Eden egner sig glimrende som tømmermandsfilm eller bare som lidt hyggelig
tidsfordriv en råkold dag. Og det bliver nok heller ikke sidste gang, jeg sætter den i afspilleren.