Et amerikansk football hold er på vej hjem fra verdensmesterskaberne. Men deres fly styrter ned i havet et eller andet sted.

De 15 overlevende redder sig i land på en øde ø. Efter de er kommet sig lidt over de første strabadser med at komme i land og prøve at overskue situationen, må de forsøge at overleve.

Langsomt begynder deres ellers så fasttømrende team-ånd at smuldre og de første gnidninger begynder. Tilliden til hinanden begynder også så småt at falde fra hinanden, og det varer ikke længe, før de har inddelt sig i grupper.

Der er mange svære valg at træffe. Hvem skal dø, for at andre kan overleve? Og hvem skal være dommer over andres liv?

Eden er lidt af en moderne udgave af Fluernes herre, men kommer slet ikke på højde med den. Hverken historiemæssigt eller med intensiteten.

Når det er sagt, så er det trods alt ikke en helt ringe film i denne genre. Eden har de gængse elementer, der hører sig til. Den er desværre bare meget forudsigelig, trods lidt ekstra twists ind i mellem.

Skuespillet er så som så. Man skal ikke vente sig de helt store præstationer, men det går da an.

Eden egner sig glimrende som tømmermandsfilm eller bare som lidt hyggelig tidsfordriv en råkold dag. Og det bliver nok heller ikke sidste gang, jeg sætter den i afspilleren.