

Den afdankede natklubssangerinde
Lila Lashe (Clara Keller) har indrettet sin forsumpede tilværelse med en enkel ven, sin søn, masser af alkohol og en driftig forretning med udlejning af værelser og piger.
De bor i stueetagen i den tidligere natklub, og værelserne ovenpå er indrettet til overnattende gæster og der er tillige et fangerum, for pigerne er der ikke frivilligt.
Dværgsønnen
Oluf (Torben Bille) lokker pigerne til huset ved hjælp af sit legetøj, som er hans store lidenskab. Legetøjet bruges også til at hente den narko, som han køber hos legetøjs- og nakoforhandleren
Santa Claus (Werner Hedman). Narkoen får pigerne inden de bedøves, voldtages og sælges til betalende klientel.
Intetanende ankommer et ungt forelsket par til huset og lejer sig ind. Manusforfatteren
Peter (Tony Eades) leder desparat efter job, men hustruen
Mary (Anne Sparrow) får dagen til at gå med at sidde på værelset med en stigende undren over trafikken på gangen, kvindernes skrig samt fornemmelsen af at blive overvåget.
Og det har hun ganske ret i. Oluf holder øje gennem et hul i væggen. Lila fornemmer, at Mary er en ganske anden pige end de som kan lokkes med legetøj, og lægger planer for at få Mary ind i fangerummet og blive en
indbringende forretning.
Hun får Santa Claus til at ansætte Peter og fluks skal han afsted til Paris på forretningsrejse. Hjemme på værelset sidder Mary. Hun undersøger rummene og finder
fangerummet.
På vej til politet får Lila og Oluf i fælleskab slæbt Mary ind i fangerummet, hvor Oluf kaster sig over hende. Mary kan nu kun sætte sit håb til Peter, når han vender tilbage til København.
Dværgen er en dansk
kultfilm fra dengang hvor helten røg cigaretter. Også i sengen.
Den er amatøragtigt optaget, skuespillet er ikke i top hele vejen, men det er så også det som giver filmen sit
.
Der kommer mareridtsagtigt stemning i stuen, når Lila kaster sig på scenen i stuen og synger sig gennem de gamle minder, mens Oluf harmer løs på klaveret.
Der er slibrige sexscener, tilsat 70’er beatmusik, som giver den corny stemning, der er igennem filmen.
Det er kult på et højt plan.