Will Atenton siger sit job op som forlægger. Han vil nu nyde livet sammen med hustruen Libby (Rachel Weisz) og sine to små døtre på 5 og 7 år, Dee Dee (Claire Geare) og Trish (Taylor Geare).

De har lige købt deres drømmehus i den lille by New Asford, og nu skal tiden gå med familien, istandsættelse af huset og at skrive den roman, han altid har ønsket sig.

Alt er idyl for et stykke tid, indtil det går op for den lille familie, at drømmehuset bærer på en frygtelig tragisk og brutal historie.

Fem år tidligere blev en hel familie udryddet i huset og familiefaderen Peter Ward blev mistænkt for mordene på sin familie. Men blev sindssyg af sorg og derfor indlagt på psykiatrisk hospital.

Familien Atenton begynder pludselig at føle sig overvåget og under opsyn - hele tiden ...

Dream House er en ganske glimrende gyser med et fint twist. Selvom det er set før, men det fremragende skuespil - især af Daniel Craig (kendt som den seneste James Bond) - hiver karakteren op.

Naomi Watts (Kærlighedens slør), i rollen som den lidt mystiske nabokone Ann, giver også et fint modspil til Daniel Craig.

De to små piger, Claire Geare og Taylor Geare, er nok nogle af de yngste up-coming stars på den amerikanske filmscene. Trods deres beskedne alder, har de to piger allerede haft roller i blandt andet Grey's hvide Verden og storfilmen Inception.

Det er et par tøsebørn, der er fremme i skoene, og som vi nok skal se mere til fremover.

Plottet i Dream House er som skrevet fint og tager nogle fine, næsten uigennemskuelige drejninger, hvilket i den grad klæder genren.

Der er rimelig god spænding hele vejen igennem, men desværre, som vanligt for amerikanske film, skal den lige kamme helt over til sidst.

Det er synd, for det er ganske unødvendigt efter min mening. Man behøver ikke sødsuppe i en gyserfilm.

Men bortset fra det, er Dream House absolut værd at se. Der er gys, drama, spænding og en god historie.