Familien Houseman tilbringer sommerferien i 1963 på et feriecenter i de smukke Catskill Mountains. Her går feriesyslerne med selskabslege og selskabsdanse.

Den 17-årige Frances (Jennifer Grey) også kaldet Baby keder sig bravt og forelsker sig hovedkulds i den sexede danseinstruktør Johnny (Patrick Swayeze).

Når han ikke underviser gumpetunge aldrende damer i rumba og vals i dagtimerne, muntrer han sig med sine venner med den yderst sensuelle dans - Dirty Dancing i arbejdernes barakker.

Frances far forbyder hende at have noget at gøre med Johnny, men det skal man ikke sige til en teenager. Så hun begynder at lære at danse Johnnys danse.

Dirty Dancing udkommer i en lækker 2-disc 20 års jubilæumsudgave, og det er guf.

Selvom filmen har tyve år på bagen, holder den stadig sin kraft og charme. Det svinger og rykker, og der er ikke et øje tørt i min stue, når Johnny under slutscenen brysk udbryder: "Nobody puts Baby in a corner." Det er suverænt.

Jeg har set Dirty Dancing, jeg ved ikke hvor mange gange gennem de tyve år, men jeg bliver aldrig træt af den.

Jennifer Grey og Patrick Swayeze er pragtfulde i deres roller, og trods historien er ganske forudsigeligt, er det en dejlig historie om den første kærlighed, trods og mistet uskyld.

Dirty Dancing vandt otte internationale priser, blandt andet en Oscar og en Golden Globe for bedste musik, derudover blev den nomineret til yderligere fem priser.

Dirty Dancing kan ses igen og igen af alle i alle aldre, men det er nok mest en tøsefilm, men det kunne jo være fyrene kunne lære et eller andet.

Disc 2 indeholder et overflødighedshorn af ekstramateriale. Der er lidt af hvert blandt andet slettede scener, interviews og musikvideoer. 192 minutter ekstra underholdning, hvis man ikke orker at se selve filmen igen.

Jeg kan varmt anbefale Dirty Dancing. Man kan ikke undgå at blive bare en anelse glad i låget.