

24-årige
Eik (Hera Hilmar) er enlig mor til otte-årige Heida. Eik er
børnehavepædagog, men pengene er små. Derfor supplerer hun indtægten ved at være
prostitueret.
Sölvi (Thor Kristjansson) er tidligere fodboldspiller på landsholdet, men er nu stoppet grundet en skade. Han er blevet headhuntet til en stor, international
bank. Han er ambitiøs og hårdtarbejdende. Dette går ud over ægteskabet med søde
Agnes (Kristín Lea Sigrídardóttir) og deres
datter, Maisol.
Digteren og forfatteren
Tomódur Thorlacius (Torsteinn Bachmann), i daglig tale
Mori, har levet på bunden af en flaske i de sidste tyve år efter en stor personlig
tragedie. Han er rent ud sagt en bums, men dog
afholdt i det lille samfund.
Han ernærer sig ved at læse sine
digte op på det lokale værtshus. Hans nyeste bog "Livet i en fiskebowle" er på vej i trykken og egentlig har han det godt trods sin omtumlende
tilværelse.
Disse personer kender ikke hinanden. Men
skæbnen vil, at deres veje krydses på
forunderlig vis.
De små ting (Vonarstræti) er en dyster
skæbnefortælling. Filmen var Islands Oscar-bud og den har vundet 15 filmpriser verden over. Blandt andet tog den samtlige priser på den islandske pendant til Oscar-uddelingen,
Edda-Awards.
Man føler karakterernes
ensomhed og sårbarhed, og lider i stilhed med dem. Skuespillet er fint. Især er det
Torsteinn Bachmann i rollen som Mori, der er værd at lægge mærke til. Han spiller
fremragende og indlevende.
En anden, der også yder toppræstation, er
Kristín Lea Sigrídardóttir i birollen som den søde, forstående
hustru Agnes, der støtter sin mand og dog alligevel bliver
overset.
Der er mange
sidehistorier i selve handlingen, og de hænger fint sammen med hovedhistorien. Langsomt bliver der pillet flere og flere lag af, og man kommer godt ind under
huden på personerne.
Handlingen skildrer de tre hovedpersoners lidt
trøstesløse liv på en fin og sober måde. Og selvom handlingen kan virke lidt deprimerende, er der dog
håb og latter indimellem.
Jeg kan kun
anbefale at afsætte tid til at fordybe sig i
De små ting. Den er værd at stifte bekendtskab med, og jeg vil se frem til flere islandske film, hvis dette er
standarden.