24-årige Eik (Hera Hilmar) er enlig mor til otte-årige Heida. Eik er børnehavepædagog, men pengene er små. Derfor supplerer hun indtægten ved at være prostitueret.

Sölvi (Thor Kristjansson) er tidligere fodboldspiller på landsholdet, men er nu stoppet grundet en skade. Han er blevet headhuntet til en stor, international bank. Han er ambitiøs og hårdtarbejdende. Dette går ud over ægteskabet med søde Agnes (Kristín Lea Sigrídardóttir) og deres datter, Maisol.

Digteren og forfatteren Tomódur Thorlacius (Torsteinn Bachmann), i daglig tale Mori, har levet på bunden af en flaske i de sidste tyve år efter en stor personlig tragedie. Han er rent ud sagt en bums, men dog afholdt i det lille samfund.

Han ernærer sig ved at læse sine digte op på det lokale værtshus. Hans nyeste bog "Livet i en fiskebowle" er på vej i trykken og egentlig har han det godt trods sin omtumlende tilværelse.

Disse personer kender ikke hinanden. Men skæbnen vil, at deres veje krydses på forunderlig vis.

De små ting (Vonarstræti) er en dyster skæbnefortælling. Filmen var Islands Oscar-bud og den har vundet 15 filmpriser verden over. Blandt andet tog den samtlige priser på den islandske pendant til Oscar-uddelingen, Edda-Awards.

Man føler karakterernes ensomhed og sårbarhed, og lider i stilhed med dem. Skuespillet er fint. Især er det Torsteinn Bachmann i rollen som Mori, der er værd at lægge mærke til. Han spiller fremragende og indlevende.

En anden, der også yder toppræstation, er Kristín Lea Sigrídardóttir i birollen som den søde, forstående hustru Agnes, der støtter sin mand og dog alligevel bliver overset.

Der er mange sidehistorier i selve handlingen, og de hænger fint sammen med hovedhistorien. Langsomt bliver der pillet flere og flere lag af, og man kommer godt ind under huden på personerne.

Handlingen skildrer de tre hovedpersoners lidt trøstesløse liv på en fin og sober måde. Og selvom handlingen kan virke lidt deprimerende, er der dog håb og latter indimellem.

Jeg kan kun anbefale at afsætte tid til at fordybe sig i De små ting. Den er værd at stifte bekendtskab med, og jeg vil se frem til flere islandske film, hvis dette er standarden.