Den aldrende grevinde Federica (Isa Miranda) og hendes pengegriske mand Filippo (Guido Boccaccini) ejer en yderst attraktiv grund ved en øde beliggende idyllisk bugt.

Filippo hænger sin kone og får det til at ligne selvmord. Men inden hun når at udånde, bliver han selv brutalt nedslagtet.

Morderen skjuler liget og politiet henlægger sagen som dels selvmord, dels forsvinden. Men så dukker hans datter Renata (Claudine Auger) og hendes mand op ...

Persongalleriet spænder vidt. Der er fiskeren Simon, Frank Ventura og hans elskerinde/sekretær samt en insektsamler gift med en eksentrisk spåkone. Derudover er der fire fjantede teenagere, der blot befinder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Pludselig er det ikke et spørgsmål om, hvem morderen er, men hvem der myrder hvem.

Der er mange skjulte agendaer i Den blodige bugt (Reazione A Catena), og den er lidt lang tid om at komme i gang, bortset fra dobbeltmordet i de første minutter. Men når den så endelig gør, skorter det ikke på blod og .

Mario Bavas Den blodige bugt var startskuddet til genren slasher, og filmen nåede at blive forbudt i England, da den udkom under titlen Bloodbath.

Set med nutidige øjne kan Den blodige bugt virke en anelse tam, men tager man 1971-brillerne på, er det oplagt, at den har virket utrolig blodig og skræmmende. Ja, direkte modbydelig. Speciel effects er ganske godt udført, hvilket filmen også vandt prisen for på Sitges - Catalonian International Film Festival.

Den blodige bugt er indspillet på både engelsk og italiensk, og er således ikke dubbet. Billed og lyd er helt i top. Der er intet fnidder hverken på lydsiden eller billedsiden.

Ekstramaterialet byder på featurette med Lamberto Bava, billedgallerier, biografi samt andet godt.

Det fjerde klaptræ gives for den fantastiske slutning, der nærmest overgår enhver fantasi. Det er et dejligt twist.

Er man til blod og splat, kløvede hoveder og brutale nedslagtninger, ja, så skal Den blodige bugt ses. Ingen tvivl om det.