"Ondskab kan isoleres rent videnskabeligt og tilintetgøre de menneskelige forestillinger, som ødelægger den. Lemlæstelse, tortur og skræk - som en vej til renselse".
Santini - stifter af sekten De Navnløse

Da Claudias (Emma Vilarasau) seks-årige datter Angela findes myrdet og er så maltrakteret, at politimanden Massera (Karra Elejalde) fraråder forældrene at se liget af deres datter, men blot identificere hende på baggrund af et armbånd, bryder hendes verden sammen.

Hendes mand forlader hende kort tid efter, og Claudia er blot til stede i livet. Arbejder og ånder. Indtil hun fem år senere modtager et telefonopkald. Fra datteren, der beder sin mor om hjælp.

Claudia bliver nødt til at træde ind i virkeligheden igen og kontakter Massera, der i mellemtiden er holdt op ved politiet. I starten tager han ikke Claudia særlig seriøst, men da han begynder at pille i den fem år gamle historie, er der ting og sager, der ikke hænger sammen.

Meget hurtigt finder de ud af en vis sammenhæng mellem Angelas forsvinden, mulige død og en okkult sekt ved navn De Navnløse.

Mere får I ikke af handlingen. Se filmen.

Det er første gang i min karriere som anmelder, at jeg giver en gyserfilm seks klaptræer, og jeg er en garvet gyserfan med meget store forventninger og krav. Jeg har set denne film et par gange eller fire allerede, og den er fremragende. Ganske enkelt. Men filmen er også vinder af 15 forskellige priser på ikke mindre end ni forskellige filmfestivaler verden over.

Man skal ikke forvente det store blodbad, splat eller andet bloddryppende som afhuggede hoveder, der roterer gennem lokalet, hvilket er normalt i en gyserfilm. De navnløse kører på det absolutte audiovisuelle og psykiske, og det er intet mindre end en ekstatisk oplevelse.

En af mine kæpheste er normalt baggrundsmusikken, som jeg som regel finder yderst irriterende og unødvendig ... men i denne film kan man nærmest kalde baggrundsmusikken for forgrundsmusikken, for den overdøver tit og ofte talen - og det er genialt. Musikken er komponeret af Cales Casa, og det er smukt og passer perfekt til hele scenariet. Fotografien står Xavi Giménez for, og det er dystert, mørkt og knivskarpt, med sans for de bitte små detajler, der gør den store forskel. Eminent.

Hovedrolleindehaveren, Emma Vilarasau, yder en så stor præstation, at man simpelthen ikke kan lade være med at leve sig ind i hendes situation. For hvad kan være mere frygteligt end at miste et barn, tilsyneladende under yderst bestialske former? Hun spiller mesterligt og så overbevisende, at man som tilskuer har lyst til at hoppe ind bag skærmen og holde om hende.

Jeg ånder lettet op. Jeg var helt bange for, at gysergenren var uddød, men De navnløse har gjort mig glad igen. Der kan godt laves gode kvalitetsgysere, der er bare langt imellem dem. Se den og se den ultimative ondskab - du bliver ikke skuffet. Det er SÅ ONDT.