
Ashton Pelham-Martyn (Ben Cross) ankommer som nyuddannet officer til det nordlige Indien. Her skal han gøre tjeneste i den særlige grænseenhed
Corps of Guides, der består af indfødte soldater ledet af udvalgte, britiske
officerer.
Ashton passer dog ikke rigtig ind i
kolonimagtens samfund. Han følger sig nemlig langt mere hjemme sammen med den
lokale befolkning.
Ashton er egentlig
født og opvokset i Indien. Hans mor døde under fødslen og da hans dør nogle år senere af kolera, tager hans barnepige sig af ham og giver ham navnet
Ashok.
Da inderne gør oprør mod deres britiske kolonister, må barnepigen flygte med den unge Ashton. Han vokser således op som indfødt i et af de utallige indiske
kongedømmer, inden de også må tage flugten herfra.
Barnepigen dør under flugten, men når at fortælle Ashton om hans
sande identitet og Ashton finder derpå på egen hånd frem til briterne. Han bliver derpå sendt til England for at blive uddannet og er nu tilbage i, hvad han selv betragter som sit
hjemland.
Ashton viser sig at være en fremragende soldat og hans indfødte mænd næsten
forguder ham. Den britiske ledelse finder ham dog lige en kende for "indfødt" til deres smag og hans
sendes bort fra sit regiment for at finde sin "indre brite".
Efter en årrække bliver Ashton beordret til at ledsage en
kongelig bryllupsprocession gennem Indien. Den ene af de to prinsesser, der skal giftes bort, viser sig at være Ashton barndomsveninde
Anjuli (Amy Irving).
Anjuli og Ashton
forelsker sig på rejsen, der ikke er uden dramatik. Men deres veje må skilles, da de når målet og de to unge prinsesser bliver gift med en
ældre, svagelig konge.
Ashton gør hvad han kan for at
glemme sin smukke kærlighed. Han bliver sendt til Afghanistan som
spion og bliver her stærkt involveret i den blodige start på den anden
anglo-afghanske krig.
Efter at være kommet tilbage til Indien, hvor han har forladt hæren, finder Ashton ud af, at kongen, der blev gift med hans store kærlighed, er
døende. Hans koner, og dermed også Anjuli, skal
brændes sammen med kongens lig - en gammel
tradition, der er forbudt af kolonimagten.
De britiske myndigheder vil dog
ikke hjælpe med at forhindre tragedien, der lurer. Ashton drager derfor selv, med
gamle venner, af sted for at
redde Anjuli og forsøge at sikre deres fremtid sammen ...
De fjerne pavilloner (The Far Pavilions) er baseret på en roman af samme navn fra 1978. Forfatteren
M.M. Kaye havde angiveligt brugt 15 år på at skrive bogen, der blev en
international bestseller på ingen tid.
Filmatiseringen er fra
1984 og følger i store træk det litterære forlæg godt. Dog mangler filmatiseringen, der blev lavet direkte til
kabel-tv markedet, at gå i dybden med Ashtons barndom. En barndom, der jo er
baggrunden for hans måde at tænke og handle på.
Det er synd, at der er sprunget let hen over gærdet på dette punkt. For det
forudsætter næsten, at man har læst romanen, for at få det fulde udbytte af
De fjerne pavilloner.
Det skal dog ikke afholde mig fra at give
De fjerne pavilloner min varmeste anbefaling. Selv om den er
lang som et ondt år (næsten
5½ time fordelt på tre skiver), er den så rigeligt tiden værd.
Historien er nemlig god og fængende med romantik, drama og action. Samtidig er der god lejlighed til at få indblik af en vigtig del af historien, som vi ellers ikke har hørt meget om på vores breddegrader.
Skuespillet er
fremragende fra en lang række af store skuespillere. Desuden er det en
flot, filmisk rejse gennem en af de smukkeste dele af det enorme Indien. Alene det, gør det værd at stifte bekendtskab med
De fjerne pavilloner.