Under ledelse af Steve Buckner (Christopher George) tager en gruppe meget forskellige individer på vandretur i et bjergområde, hvor det nærmest bugner med dyreliv. Det viser sig dog hurtigt, at det ikke vil blive en helt almindelig vandretur.

Grundet menneskehedens øgede brug af forskellige kemiske komponenter, er ozonlaget blevet delvist ødelagt. Den øgede stråling har haft en temmelig uheldig effekt på områdets dyr, der ikke længere frygter mennesker, men i stedet bliver overordentlig aggressive.

Dermed bliver den fredelige vandretur i den smukke natur til et mareridt for deltagerne. Ulve, bjørne, pumaer, ørne og slanger går nemlig amok i en sand blodrus. Turen i bjergene udvikler sig til en kamp for at slippe levende derfra.

Det er dog ikke kun dyrene, der bliver påvirket af den øgede stråling. Således bliver nogle af vandrerme også påvirket. Det betyder, at gruppen udsættes for intern splid, hvilket ender med drab.

Men det er de vilde dyr, i bogstaveligste forstand, der kræver de fleste dødsofre blandt vandreturens deltagere. Snart kan ingen vide sig sikker noget sted i bjergene ...

Day of the Animals er endnu en af rækken af film, hvor naturen hævner sig på menneskeheden. Et efterhånden temmelig fortærsket tema, men til gengæld evig populært i gysergenren.

Lige så stort udbuddet er indenfor temaets rammer, lige så stor forskel er der på kvaliteten. Day of the Animals hører ikke til blandt de bedste, men roder trods alt heller ikke rundt blandt de ringeste - selv om effekterne til tider lader en del tilbage at ønske.

Det er således ikke mange direkte konfrontationer mellem menneske og dyr, der blændes op for. I stedet for man masser af klip frem og tilbage mellem parterne, hvilket utvivlsomt er tænkt som spændingsopbyggende, men i stedet ofte bliver lidt ufrivilligt komisk.

Instruktøren, William Girdler, er ikke ubekendt med menneske-mod-natur temaet. Han stod således også bag den et år ældre Grizzly. Flere af skuespillerne er desuden gengangere fra den variant over temaet.

Skuespillet er ikke just prangende, men flertallet forsøger da at løfte det middelmådige manuskript. Fremhæves bør Leslie Nielsen, der for en gangs skyld optræder i en alt andet end komisk rolle.