
Elizabeth (Rachel Miles) har svært ved at være i faste forhold. Hun har åbenbart set for mange
dårlige forhold, blandt andet sin egen mors og stedfars, til at hun tør satse på
kærligheden.
Men da hun møder den generte
Johnny (Matthew Stiller), bliver hun stormende forelsket. Og han elsker hende. Hun har dog stadig betænkeligheder ved et fast,
monogamt forhold.
Hun sårer sin
elskede og han er dybt ulykkelig. Da han er på vej hjem i bil sammen med sin bedste ven Jake, bliver de involveret i et
biluheld. Jake brækker benet, men det står værre til med Johnny.
Hans indre
blødninger er ude af kontrol, og det er kun et spørgsmål om tid, før han
dør.
På hans dødsleje, går det op for Elizabeth, at hun
elsker ham. Hun vil have ham. Hun vil satse på kærligheden. Dette overhører den mystiske
Seth (Allen Gardner), der gennem flere år har holdt
hemmeligt øje med hende.
Han
kidnapper Johnny og mirakuløst får Seth liv i ham. Men det har en høj pris. Seth er
vampyr og med sit livgivende bid, er Johnny nu
også vampyr.
Det helt store spørgsmål er så, om Elizabeth tør
satse endnu mere? Eller om Johnny og hendes forhold er helt
forbi. For prisen for
evigt liv er tårnhøj ...
Daylight Fades er en romantisk vampyrfilm, der modsat f.eks. Twilight behandler voksen-kærlighedslivet i stedet for teenage-fnidderet. Man skal dog ikke forvente det helt store action-
vampyrshow. Handlingen skrider meget langtsomt frem og viser en lidt anderledes vampyrhistorie end ellers.
Skuespillet er lidt
middelmådigt, dog er
Matthew Stiller i rollen som den kejtede Johnny ganske fin og overbevisende. Især hans
oplæring til at være vampyr er god, selvom det til tider kan virke lidt utilsigtet komisk.
Men når det er sagt, er
Daylight Fades en ganske hyggelig vampyrfilm, der har mere fokus på
følelser og kærlighed end selve vampyrdelen.
Daylight Fades er ikke den værste film, jeg har set i denne genre, men heller ikke den bedste. Men den er absolut
værd at se og bruge tid på.