

En frygtelig brand rammer det hus, hvor
Craig (Kim Sønderholm) bor med sin familie. Begge hans forældre omkommer i branden, mens søsteren ender på hospitalet i koma.
Craig er en temmelig ensom fyr, der kun har en
enkelt ven, han kan tale med. Vennen har dog sine
egne bekymringer, så han slet ikke opdager hvor desperat Craig er for hjælp inden han går helt i opløsning. Samtidig har Craig bestemt ikke succes med det andet køn.
Det hele bliver snart for meget for Craig, der efterhånden kun har
medicin til at hjælpe sig. Alligevel trænger en lang række
spøgelser fra fortiden sig på, så han til sidst ikke kan holde stemmerne i hovedet på afstand.
Han
myrder en pige, der har ydmyget ham. Og snart er han blevet til en
psykopatisk seriemorder, som politiet har svært ved at komme på sporet af. Og hver gang politiet kommer tæt på, undslipper han, blot for at myrde igen.
Filmen er
temmelig utraditionel på flere måder. Forfatter, instruktør og de fleste skuespillere er danskere. Alligevel er filmen indspillet på
engelsk, hvilket ikke altid falder lige heldigt ud. For mange af filmens replikker leveres således på engelsk med en tydelig
dansk accent.
Samtidig bejler filmen, der er en
dansk-amerikansk coproduktion tydeligvis til et amerikansk publikum. Bl.a. ligner den eneste uniformerede betjent en amerikansk strømer, men det hele falder lidt til jorden, når miljøet, skilte, politibiler osv. er å typisk danske.
Filmen virker også ualmindelig dyster grundet
lyssætning eller mangel på samme. Det gør desværre, at mange scener er så mørke, at man stort ikke kan se, hvad der foregår. Til gengæld er historien
spændende og medrivende, om end den aldrig bliver rigtig uhyggelig.