En frygtelig brand rammer det hus, hvor Craig (Kim Sønderholm) bor med sin familie. Begge hans forældre omkommer i branden, mens søsteren ender på hospitalet i koma.

Craig er en temmelig ensom fyr, der kun har en enkelt ven, han kan tale med. Vennen har dog sine egne bekymringer, så han slet ikke opdager hvor desperat Craig er for hjælp inden han går helt i opløsning. Samtidig har Craig bestemt ikke succes med det andet køn.

Det hele bliver snart for meget for Craig, der efterhånden kun har medicin til at hjælpe sig. Alligevel trænger en lang række spøgelser fra fortiden sig på, så han til sidst ikke kan holde stemmerne i hovedet på afstand.

Han myrder en pige, der har ydmyget ham. Og snart er han blevet til en psykopatisk seriemorder, som politiet har svært ved at komme på sporet af. Og hver gang politiet kommer tæt på, undslipper han, blot for at myrde igen.

Filmen er temmelig utraditionel på flere måder. Forfatter, instruktør og de fleste skuespillere er danskere. Alligevel er filmen indspillet på engelsk, hvilket ikke altid falder lige heldigt ud. For mange af filmens replikker leveres således på engelsk med en tydelig dansk accent.

Samtidig bejler filmen, der er en dansk-amerikansk coproduktion tydeligvis til et amerikansk publikum. Bl.a. ligner den eneste uniformerede betjent en amerikansk strømer, men det hele falder lidt til jorden, når miljøet, skilte, politibiler osv. er å typisk danske.

Filmen virker også ualmindelig dyster grundet lyssætning eller mangel på samme. Det gør desværre, at mange scener er så mørke, at man stort ikke kan se, hvad der foregår. Til gengæld er historien spændende og medrivende, om end den aldrig bliver rigtig uhyggelig.