Pardon Chato (Charles Bronson) er halvt indianer. På en bar bliver Chato tvunget til at dræbe byens sherif i selvforsvar og han flygter efterfølgende ud af byen. En flok af byens indbyggere beslutter at sætte efter Chato for at hævne byens sherif og fordi Chato er halvt indianer.

De tretten forfølgere ledes af indianerhaderen og tidligere kaptajn i Sydstats-hæren Quincey Whitmore (Jack Palance). Forfølgerne finder dog hurtigt ud af, at det slet ikke er så nemt at finde en enkelt mand, der kender landet uden for bygrænserne og som ikke lige vil findes.

Forfølgerne finder dog Chatos bosted og kone. Det får en del af gruppen af hvide til at voldtage Chatos kone, men det gør nu blot forfølgerne til de jagede. For Chato dræber dem nådeløst en for en.

Chato's Land er bestemt ikke nogen stor eller mindeværdig film. Filmen virker i lange perioder som et uendeligt ridt på hesteryg, hvor Chato hele tiden er skridtet foran sine forfølgere. Det er bestemt heller ikke dialogen, der bærer filmen. For den er der ikke meget af og Charles Bronsons karakter kunne næsten lige så godt være stum.

Men ok, det viser selvfølgelig Charles Bronson i den rolle, de fleste kan nikke genkendende til: Den tavse hævner. Det er jo så også en rolle, han mestrede.

Det er langt fra en af den slags film, der vinder store priser. Hverken for skuespil, manuskript eller instruktion. Men det gør ikke Chato's Land til en dårlig film. Den er såmænd ok, den er desværre bare langtrukken til tider, med mindre man er helt vild med at se cowboys på hesteryg, der bare rider og rider og ...