Carole (Zoé Félix) er udstationeret i eks-Jugoslavien som sygeplejerske under borgerkrigen. Nu nærmer tiden sig, hvor hun skal hjemad mod Paris. Hun og to af hendes kollegaer, Mathias (Eric Savin) og Samir (Arié Elmaleh), kører derudad.

De bliver stoppet af en vejspærring og får oplyst, at grundet rydning af miner, vil vejen være spærret i en tre timers tid. Det er for lang tid at vente. Nu vil de bare hjem og beslutter derfor at tage en lille omvej, så de kan komme ud på hovedvejen, forbi afspærringerne.

De aner egentlig ikke, hvor de er og det varer ikke længe, før de bliVer omringede af en flok maskerede mænd, der kidnapper dem. Mathias forsøger et forgæves flugtforsøg og bliver skudt i benet.

De bliver ført i bure ud til en afsidesliggende gård og placeret i celler i en kælder. Samir og Carole får samme celle. Mathias får sin egen. Det går hurtigt op for dem, at de ikke vil blive slået ihjel - i hvert fald ikke lige med det samme. For deres sår bliver behandlede, og de får mad.

Ergo må deres kidnappere have en intention eller en plan med dem. Men hvilken? Dette går op for dem i al deres gru, da en skinger telefon på cellegangen kimer, og en anden fange brutalt bliver fjernet fra sin celle ...

Det går op for de tre venner og kollegaer, at hvis de skal overleve, er flugt det eneste udvej.

Der er som sådan ikke noget nyt i Caged (Captifs). Man har stort set set det hele før, blandt andet fra Hostel-filmene. Men hold da op, hvor er Caged spændende og yderst klaustrofobisk.

Der er visse øjeblikke, hvor man selv føler, man sidder der - indespærret i den klamme celle med hullet madras og kun venter på at telefonen ringer. Når den så gør, er det så øredøvende, at det næsten ikke er til at holde ud. For man ved jo ...

Det er en ganske modbydelig historie, der fortælles i Caged, og den er ikke for sarte sjæle eller folk med dårlige nerver. Filmen kører ikke så meget på den fysiske tortur, men i allerhøjeste grad på den psykiske.

Caged er et af de seneste bidrag fra den ekstreme, franske horror, der skyder frem for tiden. Er man til disse ekstremfilm, så gå endelig heller ikke glip af À l'intérieur - Inside (Alexandre Bustillo og Julien Maury), Ils - Them (David Moreau og Xavier Palud), Frontière(s) - Frontier(s) og, ikke mindst, Martyrs.

Caged holder spændingen til det allersidste, og jeg vil nok lige sige, at den sidste tredjedel af filmen er ulidelig intens. Ikke mindst grundet Zoé Felix' fremragende skuespil.

Zoé Felix hiver karakteren op på det femte klaptræ. Hun spiller eminent i rollen som Carole, der ikke nok med at være kidnappet i et fremmed land, også døjer med tilbagevendende mareridt om et voldsomt hundeangreb i barndommen.

Hun fik da også prisen for bedste skuespillerinde på Screamest Horror Film Festival, hvor selve filmen også modtog prisen for bedste film.

Caged kan kun anbefales til alle, der elsker god horror over i det ekstreme. Her er spænding, intensivitet og en fandens god historie, serveret med kraft og saft af samtlige skuespillere.