Den aldrende skørtejager Don Johnston (Bill Murray) bliver forladt af sin seneste erobring og kort tid efter suser en lyserød kuvert ind af brevsprækken hos ham.

Brevet fortæller ham, at han har en 19-årig søn, som forsøger at finde frem til ham. Bare så Don er forberedt. Desværre er brevskriveren anonym. Men Don er ikke synderligt interesseret i at vide mere.

Det er Dons hjælpsomme nabo Winston derimod, og han overtaler Don til at finde ud af, hvem moderen er, og med Winstons hjælp kommer listen over eventuelle mødre til at være på fire styks.

For at finde den rigtige kvinde, som han for tyve år siden forførte og forlod, må han på en odyssé i fortidens skygger.

Det er i høj grad Bill Murray, der bærer filmen oppe. Rollen er da også skrevet specielt til ham, og det kan vist ikke gøres bedre. Det er en lille filmperle, selvom Broken flowers stort set ikke rører sig en meter.

Det er antydningens kunst, der er fremherskende, og det er eminent spillet af samtlige skuespillere. Det er en rejse ned gennem fortiden, egentlig lidt deprimerende, men historien er fortalt på en rørende facon.

Man aner, man fornemmer, man føler, man tror, men intet bliver gjort klokkeklart for tilskueren. Det er en yderst intens og fascinerende historie, og for mit vedkommende fik jeg ikke på noget tidspunkt trang til at trykke på display-knappen for at se, hvor mange kapitler jeg skulle igennem, før jeg kunne slukke.

Jeg kan helt klart anbefale denne lille varme historie, som man ikke kan lade være med at tænke dybere over.