

Skatteadvokaten
Peter Sanderson (Steve Martin) kan ikke helt glemme sin eks-kone, så han begynder at chatte med en ung blond advokat - tror han.
I virkeligheden er det en storbarmet sort kvinde,
Charlene (Queen Latifah), han har gang i. Hun er stukket af fra en fængselsstraf for væbnet røveri. Hun påstår, at hun er uskyldig, og vil have renset sit navn, og det skal Peter Sanderson hjælpe hende med.
Da de to mødes, er det to vidt forskellige verdener, der kolliderer, og det går ikke stille af sig. Løjerne kan begynde ...
Steve Martin har aldrig nogensinde forekommet mig morsom, men i denne film er han rimelig sjov, og der er et par dejlige vanvittige scener i, som sætter gang i lattermusklerne.
Queen Latifah er en dejlig velpolstret kvinde med det rigtige glimt i øjet.
De to komikere, Steve Martin og Queen Latifah går godt i spænd sammen, og lur mig, om de to ikke snart danner par i endnu en komedie.