
Sophie (Mila Kunis) og hendes kæreste
Ben (Gregory Smith) er som teenagere er flest: Unge, lidt vilde, provokerende og eksperimenterende.
Især Sophie er provokerende overfor sin mor og dennes nye mand Karl. Hun fester, lyver og ryger pot. Til sidst opgiver moderen og hendes nye mand, og får hende sendt afsted på opdragelseslejren
Camp Serenity på en af
Fiji-øerne i Stillehavet.
Det er ikke en lejr, hvor dialoger, dynamisk lytning og psykoterapi er i højsædet. Derimod er det
kæft,
trit og
retning, der hersker, når man ankommer til Dr. Arthur Hails ASAP-program.
ASAP er forkortelsen for Avanceret Sjælefreds- og afbalanceringsprogram. Så er stilen ligesom langt.
Ben sidder
frustreret tilbage i Denver og beslutter sig for, på en eller anden måde, at blive skippet af sted til lejren, så han kan
befri Sophie.
Det lykkes da også at komme til lejren og under
rehabiliseringsprogrammet. Nu skal han bare få sin plan til at fungere, så han og Sophie kan komme hjem igen ...
Boot Camp er efter sigende baseret på virkelige hændelser og virker meget ubehagelig til tider. Desværre er filmen rodet og lang tid om at komme i hug, og lå meget længe på tre klaptræer. Det fjerde klaptræ gives for den fantastiske drejning, der sker hen mod slutningen.
Det skønnes, at der findes omkring 200 af denne slags opdragelseslejre rundt om i verdenen, der ikke er under opsyn fra myndighederne, og derfor har frit slag med hensyn til
metoder og
påvirkninger af de unge.
Indtil videre er der 40
registrede dødsfald fra disse lejre, og det alene er gruopvækkende. Derfor er det rart med en film som
Boot Camp, der sætter fokus og spørgsmålstegn ved disse lejre.
Instruktøren bag er
Christian Duguay, der blandt andet også har stået bag film som actionfilmen
Extreme Ops og sience fiction filmen
Screamers.
Skuespillerne spiller med en
glød og
entusiasme, så det til sidst bliver en meget troværdig og overbevisende film. Især er
Mila Kunis rigtig god i sin rolle som Sophie, hvorimod
Gregory Smith som Ben er lidt mere overdreven i sin helterolle/Romeo-figur.
Men alt i alt en
god film med en
stærk historie, som varmt kan anbefales herfra.