Thommy (Olof Ittenbach) er et ultimativt rodehovede, drikker for meget og pjækker. Kort sagt en teenager. Han og hans familie inklusive en irriterende søster er lige flyttet til et nyt hus.

En dag trasker Thommy op på loftet og her finder han en stor kiste godt lukket til med store jernkæder. Nysgerrigheden driver ham og han får åbnet kisten. Her finder han en gammel bog med et spejl i. Spejlet hænger han op på sit værelse.

Men spejlet er en portal til en anden verden, og det er ikke en ønske-verden med fred og kærlighed. Derimod kan man blive besat af en dæmon direkte fra helvede, hvis man kigger ind i det.

Og det varer da heller ikke længe før Thommy bliver besat. Og så bliver alt, der kan krybe, gå eller blot har den ringeste antydning af en puls, udsat for dæmonens virke ...

Black Past betegnes som kult-splatterfilm. Hvis man dermed mener kitch, dårlig og aldeles rædselsfuld, er det den helt korrekte betegnelse.

Black Past er Olaf Ittenbachs debutfilm og lavet på et meget lavt budget. Hvilket så også tydeligt kan ses. Jeg tror ikke, skuespillerne har fået mange basseører for deres medvirken.

Filmen er fra 1989 og altså før den tid, hvor computeranimerede effekter og anden nymodens teknik blev brugt. Det er plastik, gummi og litervis af teaterblod, og det er da også med dette in mente, man skal se disse kultfilm.

Det skorter bestemt ikke på blod og splat, indvolde og afrevne lemmer i Black Past men ... det er godt nok ringe udført. Som nævnt er det Olaf Ittenbachs debutfilm, siden fulgte The Burning Moon og Premutos, der også lige har ramt det danske dvd-marked.

Naturligvis udgivet af AWE - hvem ellers? Og tak for det. Det er sjovt at se disse film, og Black Past er da også en film, der ikke må mangle i samlingen af Olaf Ittenbachs andre film, blandt andet Legion Of The Dead (2001), Garden of Love (2003), House Of Blood (2006) samt Dard Divorce (2007).

Det, der især genspejles i Black Past, er Olaf Ittensbachs iver og glæde ved at lave denne film. Det må have været en ungdomsdrøm, der endelig blev realiseret for ham trods det beskedne budget på omkring 2.000 DEM. Han har moret sig, og det har skuespillerne og crewet bag også - resultatet blev bare ikke så godt.

Men man skal aldrig rynke på snuden af kreativitet, visioner og ungdomsdrømme, der sågar bliver realiseret og sidenhen baner vejen til at blive en såkaldt kult-instruktør.

Black Past er en lille perle blandt splatterfilm. Omend meget usleben, men absolut en, der er værd at stifte bekendtskab med.