Alle mennesker har en historie. Med udgangspunkt i denne betragtning vil journalisten Vivian (Kimberly Liebe) skrive sin første artikel til The Cronicle.

Hun opsøger derfor opsynsmanden Frederick (Christopher Kriesa) på en af de ældste og mest berømte kirkegårde i byen. Han har 10 års jubilæum og vil gerne dele to skæbnefortællinger med Vivian.

Den første er om Robert Downing (Daryl Jackson), der skal begraves om et par dage. Det er en frygtelig historie om hævn, mord, vold og skæbnens ironi.

Den anden historie er en gammel sag. Det er historien om den gudsfrygtige præst James Flynn, der bliver anholdt for kætteri og hvis liv slutter blodigt i det Herrens år 1452.

Begge historier er præget af vold, men er forbundet på forunderlig vis. Den røde tråd i historierne skal jeg naturligvis ikke nævne her. Dette ville være hjerteløst.

Olaf Ittenbach er efterhånden en legende indenfor den ekstreme filmgenre. Med Beyond the Limits har han formået at kreere to meget stramme historier, der dels er forbundet med hinanden, dels hænger utrolig godt sammen plotmæssigt.

Den gode Ittenbachs univers er som vanligt meget blodigt og splatterfans skal nok få tilfredsstillet deres blodtørst. Det skorter ikke på ufattelige mængder af pumpende blod, vold, splat, tortur, nedslagtninger og afskårne legemesdele.

Men Ittenbach har valgt at skildre ovennævnte meget velovervejet og nærmest poetisk, hvis man da kan bruge dette ord i denne forbindelse. Derudover er der tilsat en god portion sort humor, som det hør og bør sig i denne genre.

Olaf Ittenbach debutterede i 1989 med Black Past. Derefter er det gået slag i slag med blandt andre Legion Of The Dead (2001), The Burning Moon (1997), Garden of Love (2003), House Of Blood (2006), Dard Divorce (2007) samt No Reason (2010).

Skuespillet er ikke noget at råbe hurra for. Det er historierne og speciel effects, der bærer hele filmen oppe. Men man er godt underholdt i samtlige 100 minutter og Beyond the Limits er en af de bedste film, efter min mening, fra Olaf Ittenbachs syge tankespind.