
Jesse (Ethan Hawke) og
Celine (Julie Delpy) har holdt sammen i 18 år, og holder nu en lang sommerferie sammen i Grækenland. Jesses søn er skippet afsted til sin mor efter ferien, så nu har Jesse og Celine deres "tid"
sammen.
Den bruger de på at
tale, snik-snakke og reflektere over deres liv. Samt hvad
fremtiden måske vil bringe dem ...
Hold da kæft, har jeg lyst til at skrive. Det er en
talefilm - forstået på den negative måde. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor
Before Midnight har høstet så mange anmelderroser, ej heller nomineringer.
Jeg
advarer lige: Det er et af mine meget sure, og yderst sjældne,
opstød>, jeg kommer med. Normalt kan jeg altid finde et eller andet
positivt ved en film. Bare
ikke i dette tilfælde.
Jeg
kedede mig bravt. Rigtig bravt. Der var ingen rigtige dilemmaer i deres dialoger, bare
snik-snak. Det irriterede mig grusomt, at der bare ikke skete noget, samtalemæssigt. Ingen
udvikling. Ingen problemer, der blev vendt. Intet.
Jeg har ikke noget imod den slags film eller temaer. Jeg vil bare gerne have, at dialogen
udvikler sig løbende. Enten til det værre eller bedre. Som i for eksempel
Himlens Hjerte, hvor dialogen vokser, og bliver mere og mere
dyb. Og med en psykologisk vinkel, der
pirrer og får en til at lytte med.
Eller i den fantastiske
Middag på italiensk, hvor man nærmest skriger efter at få lov til at
lytte med lidt længere. Den følelse kom ikkke til mig i
Before Midnight.
Snakkeriet var mig så inderligt ligegyldigt.
Mine beskedne to klaptræer går til dels
Ethan Hawke, der kendes fra film som
Daybreakers og
Dad,
og
Julie Delpy. De gør sådan set et godt stykke arbejde. Det er selve historien, der er dræbende
kedelig.
Jeg var slet
ikke begejstret for
Before Midnight. Jeg ved ikke engang om det ville have hjulpet at se de forgående to film. Men jeg tror det næppe.
Jeg havde virkelig glædet mig til
Before Midnight. Men blev fælt skuffet over manglende
substans i dialogerne og, til dels også, troværdigheden.
Æv da også! Jeg er bare skuffet eller også er jeg intellekt udfordret, når jeg ser andre skriver "Mesterstykke", Enestående", "Filmperle". Jeg stod helt af og forstod ikke, hvorfor ...
Jeg forstod bare ikke
Before Midnight og det må så stå for min regning. Men det er ikke en film, jeg orker at gense. Desværre.