På Grønland finder en ekspedition det velbevarede lig af en ung mand indefrosset dybt i isen. Den frosne mand bliver sendt til Frankrig, hvor forskere begynder at tø ham op, blot for at konstatere, at mandens hjerte atter begynder at slå.

Samtidig med at denne sensation transmitteres til det franske folk og resten af verden, er Hubert de Tartas (Louis de Funès) i fuld gang med at fejre såvel sin succes som respekteret forretningsmand samt sønnen Didiers forlovelse med datteren af en anden og meget velhavende forretningsmand.

Tingene tager dog en uventet drejning, da det det viser sig af den nu optøede mand har ligget begravet i isen i 65 år og er Paul Fournier, Huberts kones, Edmée (Claude Gensac), farfar. Og det er så starten på en ganske forrygende komedie med masser af forviklinger.

Paul Fournier ender nemlig i hjemmet hos familien Tartas, trods videnskabens modstand. For ikke at chokere den unge mand, der sidst har oplevet 1905, laves såvel hjem som den nærmeste del af byen om til en tro kopi af datiden.

Farfar Fournier, der ligner og føler sig som en 25-årig, overtager imidlertid styringen af hjemmet med hård hånd. Da han også forelsker sig i Didiers forlovede, bliver det for meget for Hubert, der beslutter sig for at tage sagerne i egen hånd.

Bedstefar på glatis (Hibernatus) er en mere end almindeligt underholdende film. Det er nemlig med en Louis de Funès i fineste form, som man kender ham fra mange andre komedier. Med et temperament og en mimik, de færreste kan eftergøre.