Den kendte advokat Patrik Hansson (Dan Ekborg) findes myrdet i sit eget hjem, og i samme lejlighed befinder sig den unge og smukke, men lettere hysteriske Ulrika (Sara Sommerfeld) sig, som mirakuløst nåede at gemme sig for den ukendte morder.

Martin Beck (Peter Haber) og hans trofaste stab bliver sat på sagen. Dog må de undvære Gunvald (Mikael Persbrandt) ude i marken. Han er blevet sat bag skrivebordet efter en episode i den tidligere Beck-film Beck - Gamen.

Advokaten stod for at skulle afslutte en sag mod et multinationalt selskab, der var under anklage for at have forgiftet vandet i en lille by, hvilket gav advokatens klient varige mén. Det er jo et oplagt motiv, men efterhånden som Beck graver i sagen, kommer der flere og flere alternative motiver frem

Advokaten er film nummer tyve i rækken af Beck-filmene, og det er den vanlige opbygning som i den foregående nitten film. Først et drab, og dernæst de herrer Beck & Gunvald. Ingen store overraskelser. Plottet er lynhurtigt regnet ud, men filmen formår at fænge, hvilket man kan takke Peter Haber og ikke mindst Mikael Persbrandt for.

Jeg blev især glad over, at Becks datter Inger (Rebecka Hemse) er på banen igen, hun har manglet lidt i de tidligere film, og så er der de vidunderlige humoristiske scener med Beck og hans dybt underlige unavngivne nabo (Ingvar Hirdwall). De er eminente, og hører til i Beck-filmene. Det er simpelthen topklasse.

Advokaten kører i et stille og roligt tempo, og er bestemt ikke en film, man bliver forpustet af, men den skuffer ikke. Især ikke hvis man er Beck-fan og tilhænger af svenske krimier. Er der noget, svenskerne kan, så er det at skrue en veldrejet krimi sammen.