

Alle kender vel historien fra det nye testamente, hvor
Pontus Pilatus lader Jerusalems folk vælge at frigive en af to dødsdømte fanger ifølge traditionen i Pesach højtiden.
Valget står mellem
Jesus fra Nazareth (Marco Foschi), der hævder, han er Guds søn, og røveren
Barabbas (Billy Zane). Og os, der har fulgt med i religionstimerne, kender udfaldet.
Derfra skrues tiden
tre år tilbage, hvor fokus er på Barabbas. En hård og
ubarmhjertig mand, der er opvokset hos en slavehandler og aldrig har kendt sit ophav.
Han har ernæret sig ved
røverier og overfald, og er i det hele taget en frygtet mand i alle kredse. Han frekventerer jævnligt Tamaras Horehus og her har han forelsket sig i
Ester (Cristiana Capotondi).
Ester er ikke en hore, men blot
tjenestepige. Trods dette er han hendes svaghed og han får
købt hende ud.
Det er ikke ligefrem gensidig
kærlighed, men han ejer hende nu. Hun begynder at følge
Jesus - denne mærkelige karismatiske mand, der går og prædiker kærlighed,
håb og fred.
Det er en meget
urolig tid i Israel. Romerne frygter et oprør fra
zeloterne, og derfor bliver der ført streng justits.
Romerne ser dog ikke lige Jesus som deres
fjende, men derimod Barabbas, der i den grad er farlig og truer samfundet. Han har travlt med at samle stærke mænd til et
oprør mod overmagten. Og der er ingen tvivl. Barabbas er en trussel mod
Romerrigets magt.
Barabbas varer 93 + 90 minutter. Jeg troede de sidste 90 minuter var ekstramateriale. Men nej, filmen er en tv-film og delt op i to dele, så alt i alt varer dette historiske drama
183 minutter. Og det er frygtelig lang tid.
Første del er som skrevet tre år før
frigivelsen, mens anden del sætter fokus på tiden efter frigivelsen af Barabbas, Jesu korsfæstelse og
genopstandelse.
Her begynder Barabbas at stille
spørgsmål og bliver i tvivl om, at grunden til at Jesus ofrede, så han kunne leve, kunne skyldes, at han, Barabbas, er Messias med
ildsværdet.
Barabbas er baseret på Pär Lagerkvists roman af samme navn fra 1950. En roman, der var medvirkende til hans
Nobelpris i litteratur det efterfølgende år.
Kender man til
Pär Lagerkvists værker, er man nok bekendt med, at det essentielle tema er livets store spørgsmål og det ensomme menneskes søgen efter en
mening med livet eller en
Gud.
Dette kommer i den grad til udtryk i Roger Youngs filmatisering af
Barabbas. Hver person søger efter noget.
Barabbas søger
magt og penge. Hans elskerinde, Ester, søger
håb. Pontus Pilatus' hustru Claudia søger
Gud.
Dette kan godt blive lidt for
meget på 183 minutter. Men dertil skal siges, at
Barabbas er ualmindelig flot optaget. Det er godt filmisk godt
håndværk og skuespillerne yder deres.
Billy Zane som rebellen Barabbas giver et godt og troværdigt indtryk. Men det er især de kvindelige karakterer, der rammer mig.
Cristiana Capotondi som Ester og
Anna Valle i rollen som Claudia gjorde et dybt indtryk på mig.
Selve historien er
dramatisk og fyldt med storslåede optagelser. Men desværre fængende Barabbas ikke helt. Måske fordi den var
så lang.
Men alt i alt er
Barabbas en flot
oplevelse. Med masser af dramatik,
kærlighed, intriger, politiske rævekager og ikke mindst
håb.