Alle kender vel historien fra det nye testamente, hvor Pontus Pilatus lader Jerusalems folk vælge at frigive en af to dødsdømte fanger ifølge traditionen i Pesach højtiden.

Valget står mellem Jesus fra Nazareth (Marco Foschi), der hævder, han er Guds søn, og røveren Barabbas (Billy Zane). Og os, der har fulgt med i religionstimerne, kender udfaldet.

Derfra skrues tiden tre år tilbage, hvor fokus er på Barabbas. En hård og ubarmhjertig mand, der er opvokset hos en slavehandler og aldrig har kendt sit ophav.

Han har ernæret sig ved røverier og overfald, og er i det hele taget en frygtet mand i alle kredse. Han frekventerer jævnligt Tamaras Horehus og her har han forelsket sig i Ester (Cristiana Capotondi).

Ester er ikke en hore, men blot tjenestepige. Trods dette er han hendes svaghed og han får købt hende ud.

Det er ikke ligefrem gensidig kærlighed, men han ejer hende nu. Hun begynder at følge Jesus - denne mærkelige karismatiske mand, der går og prædiker kærlighed, håb og fred.

Det er en meget urolig tid i Israel. Romerne frygter et oprør fra zeloterne, og derfor bliver der ført streng justits.

Romerne ser dog ikke lige Jesus som deres fjende, men derimod Barabbas, der i den grad er farlig og truer samfundet. Han har travlt med at samle stærke mænd til et oprør mod overmagten. Og der er ingen tvivl. Barabbas er en trussel mod Romerrigets magt.

Barabbas varer 93 + 90 minutter. Jeg troede de sidste 90 minuter var ekstramateriale. Men nej, filmen er en tv-film og delt op i to dele, så alt i alt varer dette historiske drama 183 minutter. Og det er frygtelig lang tid.

Første del er som skrevet tre år før frigivelsen, mens anden del sætter fokus på tiden efter frigivelsen af Barabbas, Jesu korsfæstelse og genopstandelse.

Her begynder Barabbas at stille spørgsmål og bliver i tvivl om, at grunden til at Jesus ofrede, så han kunne leve, kunne skyldes, at han, Barabbas, er Messias med ildsværdet.

Barabbas er baseret på Pär Lagerkvists roman af samme navn fra 1950. En roman, der var medvirkende til hans Nobelpris i litteratur det efterfølgende år.

Kender man til Pär Lagerkvists værker, er man nok bekendt med, at det essentielle tema er livets store spørgsmål og det ensomme menneskes søgen efter en mening med livet eller en Gud.

Dette kommer i den grad til udtryk i Roger Youngs filmatisering af Barabbas. Hver person søger efter noget.

Barabbas søger magt og penge. Hans elskerinde, Ester, søger håb. Pontus Pilatus' hustru Claudia søger Gud.

Dette kan godt blive lidt for meget på 183 minutter. Men dertil skal siges, at Barabbas er ualmindelig flot optaget. Det er godt filmisk godt håndværk og skuespillerne yder deres.

Billy Zane som rebellen Barabbas giver et godt og troværdigt indtryk. Men det er især de kvindelige karakterer, der rammer mig. Cristiana Capotondi som Ester og Anna Valle i rollen som Claudia gjorde et dybt indtryk på mig.

Selve historien er dramatisk og fyldt med storslåede optagelser. Men desværre fængende Barabbas ikke helt. Måske fordi den var så lang.

Men alt i alt er Barabbas en flot oplevelse. Med masser af dramatik, kærlighed, intriger, politiske rævekager og ikke mindst håb.