Lucille (Janna Lisa Dombrowsky) er en smuk, ung 17-årig pige, der bor sammen med sin strenge far, Dr. Arthur (Hans Piesbergen) og den ældre tante Ingrid (Martine Erhel).

Faderen er læge og forsker, og har store ambitioner om, at datteren skal følge hans fodspor i naturvidenskabens hellige navn. Lucille selv ønsker at komme på college og studere lyrik.

Lucille føler ikke, at hun kan overbevise sin far om sit ønske og i desperation forsøger hun selvmord. Hun overlever, men har pådraget sig tredjegrads forbrændinger i ansigtet.

Dr. Arthur vælger at beholde Lucille hjemme og selv forestå behandlingen, der primært består af hudtransplantationer. På Lucille 18 års fødselsdagsdag lover han hende, at hun hurtigt skal komme sig helt og aldeles - næsten uden ar.

Han hyrer den lidt ældre sygeplejerske Joan Genova (Susanne Sachsse) til at passe og pleje Lucille. Joan er en ældre, myndig og erfaren kvinde, fyldt med empati og uforløst kærlighed.

Joan udviser i den grad omsorg, omhu og omhyggelighed i sit arbejde med Lucille. Endda i den grad at de to udvikler stærke følelser for hinanden. Og det er ikke kun venskabelige følelser.

Derimod vokser stærke erotiske følelser frem under bandagerne på Lucille, og Joan får sværere og sværere ved at stå imod. For det er forbudt kærlighed og bryder samtlige grænser - både etiske og faglige, for ikke at tale om moralske.

Bandaged er en meget smuk erotisk fortælling om to kvinders kærlighed, der pludselig slår ud i lys lue. Hele vejen gennem historien emmer filmen af indestængte erotiske følelser, og det er meget intenst, indtil grænserne brydes.

De fire personer i filmen skildrer hver især på fornemmeste vis en lukkethed og ensomhed, der er til at tage og føle på. Den ældre tante, Ingrid, glimrende spillet af Martine Erhel, er ensom i sin alderdom. Dr. Arthur er ensom i sit fag og sin forstokkethed - eller kærlighed til datteren om man vil.

Joan føler ensomheden i sit liv og smukke vansirede Lucille er ensom i sit hjem og sin familie. Kun bag sine bandager føler hun sig fri - især sammen med Joan. Her tør hun smide masken og sammen med Joan får de en smuk tosomhed og nærvær.

Der er visse episoder i historien, jeg som kvinde studser over. Jeg kan simpelthen ikke greje, hvordan et selvmordsforsøg kan munde ud i tredjegradsforbrændinger i venstre side af ansigtet.

Hænderne fejler intet, mund og svælg er intakte, det lange lyse hår er ikke svedent - det er kun ansigtet, der er vansiret. Jeg kan ikke forstå det, men det er nok mere en ting, kvinder undrer sig over. Mænd fokuserer nok mest på de erotiske scener - og de er til gengæld dampende og let forståelige.

Men Bandaged er en meget smuk og følsom film i den erotiske genre, som absolut kan anbefales. Og der er jo heller ingen, der siger, at man skal fordybe sig mere i historien end godt er.