Baba (Hassan Brijany) er araber og brugtvognsforhandler af den lidt mere "uærlige slags". Hans datter, den blonde Anso (Sara Sommerfeld), har slået hånden af sin far og ønsker bare at få et helt almindeligt liv, sammen med sin kæreste Jojo (Andreas Wilson).

Men Jojo har ikke noget arbejde, og Anso er pænt træt af at skulle leve af de fisk, han fanger selv, derfor kræver Anso, at for at de kan være sammen, så skal de have et hus, i stedet for det sølle "hul" som Jojo bor i.

Jojo skal bruge penge NU, og hvad gør man så? Anso's far, Baba, har jo altid penge og en dag står Jojo foran Baba's dør. En hurtig handel for at redde lidt kroner er jo uskyldigt nok. Jojo skal bare hente en Cadillac, som en kvinde vil af med her og nu, og Anso behøver selvfølgelig ikke at få noget at vide om, at Jojo arbejder for hendes far ...
.
Men den Cadillac Jojo køber af kvinden, tilhører hendes kæreste, den berygtede russiske "gangster" Ivan, som hun er blevet tosset på. Hvad hun ikke ved er, at bilen er en gave til den endnu mere grusomme og frygtede mafiosoboss Ilja, og nu bryder helvede løs.

Hvad Baba og Jojo tror bare en "nem handel," viser sig at være alt andet end det. Lejemordere med samvittighed og hjerne som en dåse makrel bliver hentet frem og en blanding af grotesk svensk humor og gedigen plathed raser igennem filmen.

Skal man se filmen uden at blive skuffet, skal man lægge hjernen i skuffen og tage de blå/gule briller på og hente "Dooh" hornet frem.

Man kan ikke klage over "farten" i filmen, og det er ikke kun bilerne, der er tale om. Filmen rummer da også et par sjove scener og bemærkninger, men der er så mange, at man konstant bliver ramt af kvantitet frem for kvalitet i denne film.