

Familiefaderen
Kurt Wendel (Jonathan Hansler) bliver en af
finanskrisens 3,95 millioner ofre i England.
Han mister sit arbejde som
projektleder. Hvilket han ikke lige fortæller derhjemme hos hustruen
Steph (Andrea Gordan) og de to teenagebørn,
Megan (Nicola Posener) og
Jay (Christopher Rithin).
Derimod overrasker han dem ved at overtale dem til at tage en
pjækkedag fra henholdsvis skole og arbejde. Han synes nemlig, at de trænger til en
familiedag sammen og bare nyde livet for en enkelt dag - som en stor, glad og lykkelig familie.
Han kører dem ud til det underskønne
Sythemore Forest, hvor han har lejet et sommerhus for en enkelt dag. Her skal de hygge sig med god mad,
gåture og kortspil.
Fra at være en
overstresset, gal og sur mand og far, er Kurt som forvandlet til den glade
familiefar. Dette skræmmer de øvrige, men det varer ikke længe, før de skal blive endnu mere
skræmte.
For som den perfekte projektleder, Kurt selv anser sig for at være, har han endnu et sidste
projekt at færdiggøre. Og han har en
deadline ...
Axed er en fin lille horrorsag, der kører med et meget stramt plot og
isnende kulde. Selvom den er meget forudsigelig, gør det ikke det mindste. Den holder spændingen og
intensiteten hele vejen igennem.
Jonathan Hansler som faderen, hvis film knækker, spiller psykopatisk godt sin rolle og hiver karakteren op på de fire klaptræer. Han er ikke en mand, man på nogen måde har lyst til at modsætte sig.
Med de psykologiske briller på, giver
Axed et godt bud på, hvor galt det kan gå, når krisen kradser og arbejdet mistes. På trods af at Kurts
kernefamilie ikke er så perfekte under overfladen, har dette kun spillet en sekundær rolle i hans
liv.
Men da hans identitet og mandighed skæres væk grundet krisen, bliver fokus jo nødvendigvis flyttet til de nærmeste. Og denne udvikling viser instruktøren
Ryan Lee Driscoll på grusom vis.
Axed kan virke meget ubehagelig til tider. Både fysisk og psykisk, og man får lyst til at ruske op i personerne og få dem til at
handle.
Jeg blev ikke skuffet over
Axed, selv om der er visse scener, jeg ikke helt kan sætte mig ind i. Mest på grund af karakterernes handlemønstre, hvor jeg nok ville have gjort noget anderledes. Men ... hvem ved om jeg ikke ville blive
handlingslammet under omstændighederne.
Kan man godt lide disse britiske horrorfilm som for eksempel
Mum and Dad, der giver et skræmmende indblik i
dysfunktionelle familier, er
Axed absolut ikke en film, man skal snyde sig selv for.