Den unge astronom Lily McKee (Annabella Sciorra) opdager til sin skræk, at kæmpekometen Fletcher er på vej mod jorden.

Der er ikke fare for at selve kometen vil ramme jorden, men derimod dens to asteroider, Helios og Eros, som er ude af kurs.

McKee får slået alarm til sikkerhedschefen Jack Wallach (Michael Biehn), og de har nu under 48 timer til at evakuere det anslåede nedfaldssted, Kansas City.

Et desperat forsøg på at nedskyde Helios, mislykkes og snart er nedtællingen til en katastrofe begyndt ...

Asteroid er en af de typiske katastrofefilm, hvor man følger diverse personer i deres dilemmaer.

Foruden astronomen og sikkerhedschefen er fokus lagt på en brandmand og hans lettere egoistiske kone, to unge læger og et hav af andre personer, der må se dommedag i øjnene. Og naturligvis er der også plads til lidt amoriner i luften.

Det er også en af den slags film, hvor alle er helte eller bliver det, og på ægte amerikansk film-vis bliver det efterhånden lidt for meget og lidt for kvalmt.

Men Asteroid er en af de bedre katastrofefilm med masser af gode effekter, især på jorden. Effekterne ude i rummet er ikke specielt gode, men vi er jo efterhånden også så forvænte med speciel effects, og taget i betragtning at filmen er fra 1997, er det rimeligt.

Asteroid vandt da også en Emmy for speciel effects og blev nomineret til yderligere fire priser. Det er en udmærket film at fordrive tiden med, hvis man vil se nogle gode effekter og en historie om hverdagens helte, der kæmper mod det umulige.