

I en nær fremtid har
kendis-hysteriet taget over. Alle vil være tætte på deres yndlingskendis, og der er flere
måder at komme det på.
Der er blandt andet
slagter Arvid , der, ud fra en
vævsprøve fra en kendis, kan dyrke et stykke muskelmasse frem, og således få et lækkert stykke
kød ud af det.
Der er også
Lucasklinikken, hvor de kendte sælger blodprøver, når de er syge. Herefter kan fans blive
inficeret med netop deres idols sygdom og føle de samme
lidelser. Uanset om det er en gang
herpes, influenza,
kønsvorter eller andet interessant.
Prøverne er
manipulerede via højteknologisk videnskab, så de kun kan smitte køberen af den, og vedkommende kan ikke
smitte videre. Det drejer sig om cool business.
Den unge
Syd March (Caleb Landry Jones) arbejder på Lucasklinikken. Selv om klinikken er strengt bevogtet, har han fundet en måde at
smugle prøver ud på og tjene lidt ekstra. Blandt andet hos slagter
Arvid (Joe Pingue).
Men måske er hans
metode ikke videre gennemtænkt. Snart er han i store
problemer, og må kæmpe mod en mægtig fjende: Sin egen
krop ...
Jeg havde haft
kvalme de sidste tre dage, og nu var den endelig gået væk. Så jeg satte mig med store
forventninger og glæde til at se
Antiviral. Og kvalmen kom
tilbage. For fuld styrke.
Det er meget
sjældent, jeg ser film, der deciderede er ubehagelige og kvalmende, men
Antiviral er så undtagelsen. Sjældent har jeg haft så mange - undskyld udtrykket -
brækfornemmelser.
Det var især
synet (og tanken om) at spise denne blævrende muskelmasse, godt nok tilberedt efter kunstens regler, af en kendis. Det er da nok til at udvikle en seriøs
spiseforstyrrelse.
Når alt dette er sagt, så vil jeg sige, at Antiviral er en fantastisk
tankevækkende film. For så langt ude i
fremtiden er vi heller ikke. Ej heller
moralsk.
I den altoverskyggende hovedrolle ses
Caleb Landry Jones, som virker nærmest gennemsigtig. Det er en uhyggelig fremvisning, han lægger for dagen. Den er gennemtænkt, totalt
kontrolleret og yderst realistisk.
I en anden markant rolle ses
Sarah Gadon, som den feterede skuespillerinde Hannah Geist, hvis
infektion starter hele balladen. Hun giver også fuld skrue på sin egen stille,
syge måde.
Det er
Brandon Cronenbergs debutspillefilm, og han kan ikke skjule, at han er søn af
David Cronenberg, der også kendes under tilnavnene "The King of Venereal Horror" og "The Baron of Blood". Brandon er flasket op med mærkværdigheder, og det er i den grad
smittet af på hans første spillefilm.
Stilen er holdt utroligt
klinisk, hvilket gør, at scenerne med farver, mest
sortrøde, er endnu mere stærke og kvalmende. Det er visuelt
smukt og meget overbevisende.
Antiviral har da også allerede fire priser og er nomineret yderligere til ni. Hvilket er godt gået for en debutfilm. Jeg kan næsten ikke vente til næste udspil fra
Brandon Cronenberg.
Jeg kan varmt anbefale
Antiviral, hvis man gerne vil se en anderledes og
bizar film. Den er tæt på at være et mesterværk, og er en film, jeg helt klart vil gense. Når
kvalmen har lagt sig, vel at mærke.