I en nær fremtid har kendis-hysteriet taget over. Alle vil være tætte på deres yndlingskendis, og der er flere måder at komme det på.

Der er blandt andet slagter Arvid , der, ud fra en vævsprøve fra en kendis, kan dyrke et stykke muskelmasse frem, og således få et lækkert stykke kød ud af det.

Der er også Lucasklinikken, hvor de kendte sælger blodprøver, når de er syge. Herefter kan fans blive inficeret med netop deres idols sygdom og føle de samme lidelser. Uanset om det er en gang herpes, influenza, kønsvorter eller andet interessant.

Prøverne er manipulerede via højteknologisk videnskab, så de kun kan smitte køberen af den, og vedkommende kan ikke smitte videre. Det drejer sig om cool business.

Den unge Syd March (Caleb Landry Jones) arbejder på Lucasklinikken. Selv om klinikken er strengt bevogtet, har han fundet en måde at smugle prøver ud på og tjene lidt ekstra. Blandt andet hos slagter Arvid (Joe Pingue).

Men måske er hans metode ikke videre gennemtænkt. Snart er han i store problemer, og må kæmpe mod en mægtig fjende: Sin egen krop ...

Jeg havde haft kvalme de sidste tre dage, og nu var den endelig gået væk. Så jeg satte mig med store forventninger og glæde til at se Antiviral. Og kvalmen kom tilbage. For fuld styrke.

Det er meget sjældent, jeg ser film, der deciderede er ubehagelige og kvalmende, men Antiviral er så undtagelsen. Sjældent har jeg haft så mange - undskyld udtrykket - brækfornemmelser.

Det var især synet (og tanken om) at spise denne blævrende muskelmasse, godt nok tilberedt efter kunstens regler, af en kendis. Det er da nok til at udvikle en seriøs spiseforstyrrelse.

Når alt dette er sagt, så vil jeg sige, at Antiviral er en fantastisk tankevækkende film. For så langt ude i fremtiden er vi heller ikke. Ej heller moralsk.

I den altoverskyggende hovedrolle ses Caleb Landry Jones, som virker nærmest gennemsigtig. Det er en uhyggelig fremvisning, han lægger for dagen. Den er gennemtænkt, totalt kontrolleret og yderst realistisk.

I en anden markant rolle ses Sarah Gadon, som den feterede skuespillerinde Hannah Geist, hvis infektion starter hele balladen. Hun giver også fuld skrue på sin egen stille, syge måde.

Det er Brandon Cronenbergs debutspillefilm, og han kan ikke skjule, at han er søn af David Cronenberg, der også kendes under tilnavnene "The King of Venereal Horror" og "The Baron of Blood". Brandon er flasket op med mærkværdigheder, og det er i den grad smittet af på hans første spillefilm.

Stilen er holdt utroligt klinisk, hvilket gør, at scenerne med farver, mest sortrøde, er endnu mere stærke og kvalmende. Det er visuelt smukt og meget overbevisende.

Antiviral har da også allerede fire priser og er nomineret yderligere til ni. Hvilket er godt gået for en debutfilm. Jeg kan næsten ikke vente til næste udspil fra Brandon Cronenberg.

Jeg kan varmt anbefale Antiviral, hvis man gerne vil se en anderledes og bizar film. Den er tæt på at være et mesterværk, og er en film, jeg helt klart vil gense. Når kvalmen har lagt sig, vel at mærke.