Den 10. september 1964 træder Husein Yilmaz ud af flyveren fra Tyrkiet og ind i Tyskland. Som gæstearbejder nummer 1.000.001.

Hans historie starter i en lille bjerglandsby i Anatolien i det sydvestlige Tyrkiet. Han er en hårdtarbejdende mand, som har et godt øje til landbyhøvdingens smukke datter, Fatma. Han anmoder da også om hendes hånd - og får et rungende NEJ.

Men Husein giver ikke op, og de bliver gift. Snart er de en familie på fem - Husein, Fatma, Ali, Veli og Leyla. Pengene er små, og da Tyskland efterspørger arbejdskraft, tager han til Tyskland.

Efter et lille års tid tager han tilbage til familien, og da han erfarer at sønnen pjækker fra skolen, beslutter han at hele den lille familie skal med tilbage til Tyskland.

Og så ankommer Husein med kone og tre børn til Tyskland. Dette bliver et kulturchok af de helt store for Fatma og ungerne. Dette er landet, hvor mænd ikke har overskæg, sproget er komplet uforståeligt, folk lufter kæmperotter i snor og de spiser mennesker hver søndag i kirken!.

De bliver i Tyskland, og 45 år efter er familien vokset betydeligt med svigerdøtre, børnebørn og kærester. Husein overrasker alle ved at meddele, at han har købt et hus i Tyrkiet og alle skal med til Tyrkiet på ferie.

Denne ferie ændrer alt ...

Selve historien fortælles af barnebarnet Canan (Aylin Tezel) til det yngste barnebarn Chenk (Rafael Koussouris), der er i en form for identitetskrise. For hans mor er tysker, og far er tyrker. Og det er ikke nemt at være en lille dreng med et ben i hver lejr - især ikke i skolen, hvor atlasset stopper ved Istanbul. Og børnene bliver delt op i tyrkere og tyskere.

Almanya svinger mellem fortid og nutid, hvilket lige i starten er lidt forvirrende, men ganske underholdende. Både de kulturelle og sproglige forskelle behandles med en charme og glimt i øjet, hvilket er dejligt i stedet for at fokusere på de politiske og religiøse problematikker.

For at seeren også kan føle lidt af de sproglige vanskeligheder, skifter talesproget hele tiden mellem tysk, tyrkisk og rent vrøvlesprog, og dette gør, at man selv bliver frustreret og en anelse konfus.

Almanya har vundet fire internationale priser. Blandt andet fik lille, bedårende Rafael Koussouris (Chenk) prisen for bedste børneskuespiller på Munich Film Festival.

Almanya er en smuk, tankevækkende og rørende film, der blander lige dele drama og komedie, og dette giver både latter, smil og små tårer.

Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger til denne perle. Og det er bestemt ikke sidste gang, jeg ser Almanya. Den har stort set det hele: Humor, drama, hjertevarme, gode skuespillere og en fantastisk historie.