Martin (Jon Lange) er politimand. Ikke en videre god en af slagsen, men han har da ambitioner. Privatlivet hænger heller ikke helt sammen. Martin er nemlig blevet separeret fra konen og lever nærmest i en flyttekasse, mens han skal gøre den som weekendfar.

Nikolai (Jonatan Spang), og de ikke for kvikke brødre Timo (Rasmus Bjerg) og Ralf (Mick Øgendahl), har mere end svært ved kende forskel på dit og mit. Og nå ja, så er de altså barndomsvenner med Martin.

De tre småforbrydere får stjålet to dyre sportsvogne i et tricktyveri, men fremgangsmåden påkalder sig straks politiets opmærksomhed. Dermed får de atter kontakt med Martin. Og Martin griber chancen for at få sig noget hjælp til at komme lidt videre i livet.

Martin jagter nemlig narkobagmanden Niemeyer (Rutger Hauer). Men Martin bliver modarbejdet af sine egne overordnede, så han udtænker en plan, der skal hjælpe ham med at få skovlen under Niemeyer.

For at udføre planenm allierer han sig med sine barndomsvenner og en af Niemeyers kvindelige ansatte. Det lykkes, omend med noget besvær, at få fingrene i en større narkoleverance, Martin vil anvende som bevismateriale. Men så starter problemerne blot for alvor.

Pludselig er Martin kone gidsel og de fem kumpaner må nu forsøge at redde hende ud af suppedasen. Det lykkes, men til gengæld bliver Ralf nu gidsel. En ny plan skal nu udtænkes, så historien kan få en lykkelig udgang.

Alle for én er en komedie, der byder på temmelig meget action. Actionscenerne er veldrejede og fuldt så gode som i mange udenlandske film. Humor og plads til grin er der også masser af, men ...

Humoren virker til tider temmelig anstrengt og ofte direkte latrinær. Men der er heldigvis også blevet plads til humor af den slags, hvor man virkelig ikke kan holde latteren tilbage.

Alle for én er skåret over en særdeles velkendt læst: De enfoldige, småkriminelle, der hutler sig gennem tilværelsen ved at nuppe lidt fra de rige, og som selvfølgelig har hjertet på det helt rette sted. Miksturen er så yderligere tilsat en knivspids romantik, uden at det nogensinde tager overhånd.

Historien er som sådan udmærket, men præsentationen kunne have været bedre. For ofte virker det forceret a la "nu er der gået to minutter, så der skal lige være en joke mere her". Det er lidt synd.

Men alt i alt er Alle for én bestemt værd at sætte i afspilleren. Det er knap halvanden times humørfyldt action, hvor man bestemt ikke behøver tænke for meget over tingene. En rigtig slappe-af film, som man næsten kun kan blive i bedre humør af - trods de ofte platte vittigheder og falden-på-halen stunts.