Arash (Arash Marandi) bor i den iranske by Bad City. En trist, nærmest spøgelsesagtig by, der emmer af elendighed.

Arash bor sammen med sin far, der er heroinmisbruger og har hang til ludere. Arash forsøger dog at holde sammen på tilværelsen, men det er svært med faderen, Hossein (Marshall Manesh), i huset.

Arash arbejder som altmuligmand hos den stenrige familie Shayday, og det har taget ham 2.191 dages knokleri at spare sammen til sin drømmebil. Men Hosseins dealer Saeed (Dominic Rains) inddrager bilen for at dække faderens narkogæld. Det gør Arash oprørt og ked af det.

I mellemtiden går en underskøn, smuk, ung, burkaklædt kvinde (Sheila Vand) rundt i de øde gader og beskuer de syndige mennesker. Ved et tilfælde møder hun Arash og de bliver tiltrukket af hinanden.

Arash aner et håb om et anderledes liv med hende, og hun håber, at hun kan starte et nyt liv med ham ...

A Girl Walks Home Alone At Night virker meget banal i resuméet, men jeg vil ikke røbe for meget. Handlingen er yderst intens og overraskende på mange punkter.

Persongalleriet er nuanceret og består af spændende karakterer. Bipersonerne er interessante, og man får lyst til at vide lidt mere om dem. Men netop uvidenheden gør, at spændingen holder.

Det er instruktøren Ana Lily Amirpours spillefilmsdebut, og dette lover godt. Jeg blev lidt forundret over, at Iran havde godtaget denne film, men den er produceret i USA, og hvis man dybdeanalyserer handlingen, er det nok en kritik af styret i Iran.

Hovedpersonerne, Sheila Vand (den navnløse kvinde) og Arash Marandi (Arash), er begge spændende bekendtskaber, og man tror på dem. Den tredje hovedperson er en kat, spillet af Masuka.
Det femte klaptræ går til billedsiden. Det er ualmindelig godt håndværk. Filmen er holdt i sort/hvid og hvert enkelt billede fremstår som et lille kunstværk. Visse scener er hjerteskærende godt udført, godt akkomponeret af soundtracket, der passer perfekt.

A Girl Walks Home Alone At Night har vundet seks priser samt været nomineret til ikke mindre end 17 andre. Det mere end antyder, hvilken kvalitet filmen har.

Jeg blev meget overrasket over den, for jeg havde sandt at sige, ikke de store forventninger. Men jeg må bøje mig i støvet. Det er en fantastisk film, som jeg kun varmt kan anbefale.

Jeg kan kun sige: Sæt de 97 minutter af og nyd en meget stram horror med stor dybde og intensitet.