Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Wonder Boys (2000)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Curtis Hanson
Medvirkende: Michael Douglas, Tobey Maguire, Robert Downey Jr., Katie Holmes m.fl.
Varighed: 107 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 5. november 2010
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Grady Tripp (Michael Douglas) er en engelsk-professor, der underviser i kreativ skrivning på et universitet. For mange år siden skrev han en bestseller, og har lige siden arbejdet på sin anden bog - uden dog at kunne nærme sig en afslutning på historien.

Privat er Grady netop blevet forladt af sin yngre kone. Samtidig har han et forhold til universitets rektor, Sara Gaskell, der er gift med Gradys chef, Walter.

Gradys redaktør, Terry Crabtree (Robert Downey Jr.), er kommet til byen. Angiveligt for at deltage i universitetets årlige festlighed, der skal hædre nuværende og kommende forfattere, men lige så meget for at finde ud af, om Grady snart er færdig med den bog, begge mænds karrierer afhænger af.

Grady og Crabtree deltager begge i en fest hos Gaskell-parret. Her afslører Sara at hun er gravid med Gradys barn.

Da Grady er ude for at trække frisk luft, møder han en af sine elever, James Lear. James har en pistol, som han lidt senere anvender til at skyde Walter Gaskells hund, da den angriber Grady. James stjæler kort efter en jakke, der har tilhørt Marilyn Monroe, fra huset.

Med hjælp fra James gemmer Grady hunden i sit bagagerum i bilen. Grady forlader festen og tager James med sig. da han er nervøs for, at den unge mand kunne finde på at gøre skade på sig selv som reaktion på at have skudt hunden..

Crabtree, der skal bo hos Grady mens han er i byen, bliver betaget af den unge James. Ikke kun fordi, James har skrevet et manuskript til en bog, men også som potentiel elsker. De to ender da også sammen i et gæsteværelse i Gradys hus.

En nat beslutter Grady sig for at ringe til sin chef for at fortælle, at han er forelsket i hans kone. Walter Gaskell har i mellemtiden fået sat James i forbindelse med den stjålne Marilyn Monroe jakke, så næste morgen dukker politiet op hos Grady for at hente James.

Jakken befinder sig dog fortsat i Gradys bil, som professoren har fået som betaling af en ven. I løbet af natten er bilen imidlertid forsvundet og under forsøget på at få den tilbage, mister Grady det meste af sit næsten færdige manuskript, ligesom Marilyn Monroe jakken forsvinder for altid,

Gradys karriere hænger nu i en meget tynd tråd. Og eleven James ser ud til at blive smidt ud af universitetet og anklaget for tyveri. Vil Crabtree kunne ændre noget og hvad vil der ske med forholdet mellem Grady og Sara Graskell? Alle tråde samles selvfølgelig i slutningen af Wonder Boys.

Wonder Boys er en aldeles udmærket film, med adskillige særdeles underholdende momenter. Historen er også god, vedkommende og troværdig.

Michael Douglas er glimrende i rollen som engelsk-professoren, der kæmper med sin anden bog. En bog, der bare vokser og vokser, uden at finde sin forløsning.

Michael Douglas får fremragende med- og modspil af Tobey Maguire og Robert Downey Jr.. De spiller begge deres roller engageret og overbevisende,

Soundtracket til filmen byder blandt andet på klassikere fra Bob Dylan, John Lennon og Neil Young. Musikken hjælper ikke kun med at skabe den rette stemning og atmosfære, men afspejler og underbygger også løbende de aktuelle temaer.

Wonder Boys er en film, der åbner for fordybelse, og som sagtens kan ses flere gange. At der så tilmed er blevet plads til grin undervejs, er kun med til at løfte helhedsindtrykket.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017