

Før Predator var der
Without Warning. En lavbudget gyserfilm med en række, på tidspunktet, ukendte skuespillere, der senere skulle bryde igennem og opnå en vis
anerkendelse.
Som det ofte har været tilfældet, startede blandt andet
David Caruso fra C.S.I. Miami med mindre roller i B-films industrien. Bare
uden solbriller.
Without Warning er en gyserfilm i samme stil som Predator. Dog er marinesoldaterne udskiftet med en aldrende
sherif og en Vietnam veteran spillet af henholdsvis
Jack Palance og
Martin Landau.
Fire teenagere tager på
telttur. Ved en tilsyneladende hyggelig sø. Men som desværre viser sig at være bostedet for en ”
grufuld” jæger fra rummet.
Snart er der kun to teenagere, som søger
hjælp på en lokal kro, efter de med nød og næppe er
undsluppet med livet i behold. Det er her de stilles overfor Martin Landau, som i sit
posttraumatiske vanvid har besluttet, at teenagerne ligge i lag med jægeren fra rummet.
Without Warning er ikke nogen god film. Den er
kikset, overspillet og til tider langtrukken.
Men den overrasker med sin
underholdningsværdi. Bag de kiksede effekter og det uheldige skuespil gemmer der sig en
gyserfilm, der fungerer på et helt basalt plan.
B-film kan ofte have sine
underholdende øjeblikke, mens de overordnet set er søvndyssende og frustrerende at sidde igennem.
Without Warning undgår dette, da den faktisk fungerer som en film.
Filmen har sin del af morsomme øjeblikke. Martin Landau er underholdende som
paranoid Vietnam-veteran, og
rumvæsenet er så kikset, at det er svært ikke at trække på
smilebåndet.
Til trods for at filmen har rigeligt med utilsigtede, muntre øjeblikke, er der også en snert af
spænding. Enkelte scener er gennemtænkte, og man suges af og til ind i filmens univers.
Omend kortvarigt. For et
uheldigt manuskript og ”interessant” skuespil minder ofte om, at man er i færd med at se en
B-film.