Før Predator var der Without Warning. En lavbudget gyserfilm med en række, på tidspunktet, ukendte skuespillere, der senere skulle bryde igennem og opnå en vis anerkendelse.

Som det ofte har været tilfældet, startede blandt andet David Caruso fra C.S.I. Miami med mindre roller i B-films industrien. Bare uden solbriller.

Without Warning er en gyserfilm i samme stil som Predator. Dog er marinesoldaterne udskiftet med en aldrende sherif og en Vietnam veteran spillet af henholdsvis Jack Palance og Martin Landau.

Fire teenagere tager på telttur. Ved en tilsyneladende hyggelig sø. Men som desværre viser sig at være bostedet for en ”grufuld” jæger fra rummet.

Snart er der kun to teenagere, som søger hjælp på en lokal kro, efter de med nød og næppe er undsluppet med livet i behold. Det er her de stilles overfor Martin Landau, som i sit posttraumatiske vanvid har besluttet, at teenagerne ligge i lag med jægeren fra rummet.

Without Warning er ikke nogen god film. Den er kikset, overspillet og til tider langtrukken.

Men den overrasker med sin underholdningsværdi. Bag de kiksede effekter og det uheldige skuespil gemmer der sig en gyserfilm, der fungerer på et helt basalt plan.

B-film kan ofte have sine underholdende øjeblikke, mens de overordnet set er søvndyssende og frustrerende at sidde igennem. Without Warning undgår dette, da den faktisk fungerer som en film.

Filmen har sin del af morsomme øjeblikke. Martin Landau er underholdende som paranoid Vietnam-veteran, og rumvæsenet er så kikset, at det er svært ikke at trække på smilebåndet.

Til trods for at filmen har rigeligt med utilsigtede, muntre øjeblikke, er der også en snert af spænding. Enkelte scener er gennemtænkte, og man suges af og til ind i filmens univers.

Omend kortvarigt. For et uheldigt manuskript og ”interessant” skuespil minder ofte om, at man er i færd med at se en B-film.