Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Wild Child/Mockingbird don't sing (2003)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør:Harry Bromley-Davenport
Medvirkende: Melissa Errico, Tarra Steele, Kim Darby m.fl.
Varighed: 98 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Paramount
Udgivet: 2003
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Wild Child/Mockingbird don't sing bygger på en sand historie fra Los Angeles i 1970. Historien rystede L.A., for hvordan i alverden kan sådan noget ske?

Den 13-årige Katie (Tarra Steele) har været indespærret hele sit liv i total isolation. Da hun endelig kommer ud af sit "fængsel", kan hun intet. Absolut intet, og myndighederne går i gang med at få hende tilpasset samfundet.

Katie bliver et forskningsprojekt, hvor hun får tilkoblet et hav af læger og eksperter, der kan lære hende at blive et helt menneske. En af eksperterne er den unge Sandra (Melissa Errico), som med stor tålmodighed og ubegrænset overskud af kærlighed går i gang med den vanskelige opgave.

Sandra knytter sig stærkt til Katie, og til sidst er hun den eneste, der virkelig kæmper for et værdigt liv for Katie.

For ikke nok med at Katie er blevet fri, så fortsætter mishandlingen, bare i en helt anden boldgade.

Historien er ganske grum, men desværre går den lidt i tomgang. De fleste personer virker ikke helt "menneskelige". De kommer ikke ind under huden. Derimod spiller Tarra Steele, som Katie, sin rolle utroligt overbevisende.

Og med rigtig gode flashbacks til Katies isolerede liv, siddende i et lille rum, spærret inde og lænket fast til en stol, er utrolig gribende og gør, at filmen kommer op på fire klaptræer.

Det er for mig så ubegribeligt, at mennesker kan opføre sig sådan, og det er måske den manglende forståelse fra min side, at jeg ikke helt kan følge historien. Der er også en del huller, der ikke bliver lukket til i den sidste ende, hvilket altid irriterer mig. Men alt i alt en okay film i den dystre ende af genren.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017