Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
We Still Kill the Old Way (2014)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Sacha Bennett
Medvirkende: Ian Ogilvy, Alison Doody, Danny-Boy Hatchard m.fl.
Varighed: 90 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 10. marts 2016
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
En pensioneret gangster fra Londons East End bliver brutalt myrdet af en ungdomsbande, da han forhindrer massevoldtægt af en ung kvinde. Drabet får broderen Richie Archer (Ian Ogilvy) til at forlade sit frivillige eksil i Spanien.

Richie, der selv har en kriminel fortid, ønsker at få opklaret mordet på sin bror. Men da politiet, under ledelse af Susan Taylor (Alison Doody), tilsyneladende ikke er i stand til at finde gerningsmændene, samler Richie sin og broderens gamle bande.

For Richie ønsker hævn. Men først skal gerningsmændene identificeres og findes. Og det er ingen nem opgave.

Drabsmændende er nemlig en del af en stor ungdomsbande, E2, der ledes af Aaron (Danny-Boy Hatchard). Både Aaron og hans bande er uden skrupler, og de nærmest terroriserer East End-området, så stort set ingen tør gøre modstand eller vidne mod dem.

Men Richie og hans medhjælpere er af den gamle skole. De giver ikke op, og de er bestemt ikke bange for noget eller nogen som helst. Og hurtigt nærmer et blodigt og brutalt opgøe sig.

We Still Kill the Old Way er ikke for sarte sjæle. Filmen er både rå og brutal, hvor meget lidt overlades til fantasien. Men samtidig et godt billede af den afstumpethed, der desværre præger mange storbyer verden over.

Grundideen i historien, de gamle rotter mod de unge lømler, er så afgjort set før. Adskillige gange. Men alligevel får Sacha Bennett (kendt fra blandt andre Plastic), der både har forfattet manuskriptet og instrueret, tilført det ekstra, der får We Still Kill the Old Way til at skille sig ud.

Også skuespillerne yder deres for at løfte oplevelsen. Med meget troværdigt skuespil, hvor specielt Danny-Boy Hatchard er overbevisende i rollen som den brutale og følelseskolde leder af ungdomsbanden.

Også billede og lyd er i orden. Ligeledes lover filmen ikke noget, den ikke holder. Der er således masser af hårdslående, og realistisk, action gennem samtlige 90 minutter, der er filmens spilletid.

We Still Kill the Old Way har dog også sine mangler. Blandt andet en del huller i selve plottet og at politiets ageren ikke virker troværdigt. Værst er dog næsten slutningen på filmen, der virker mere end blot en kende søgt.

Alt i alt er We Still Kill the Old Way dog absolut en film der er værd at stifte bekendtskab med. For den mere end holder, hvad den lover, når det kommer til hård og kontant action med en drejning. Absolut seværdig film, jeg ikke vil tøve med at anbefale.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017