Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Van Veeteren - Carambole (2005)
 
 
  Genre: Krimi
Instruktør: Daniel Lind Lagerlöf
Medvirkende: Sven Wollter, Thomas Hanzon, Eva Rexed m.fl.
Varighed: 98 minutter
  Originalsprog: Svensk
Distributør: SF Film
Udgivet: 19. december 2006
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
En mørk og regnfuld aften køres en 14-årig dreng ihjel. Gerningsmanden stikker af i den tro, at ingen har set uheldet, men her har han gjort regning uden vært, for snart dukker det første afpresningsbrev op.

Van Veeteren, der nu nyder sit otium i antikvariatet bliver personligt dybt berørt af sagen. For hvor mange gange har ikke selv i aktiv tjeneste måtte overbringe et forældrepar den frygtelige nyhed, om at deres barn er død en voldsom død? Denne gang er det ham selv, der får denne frygtelige nyhed, om at hans søn Erich er død. Dobbelt tragisk eftersom Erich havde rettet sig op, kvittet narkoen, fundet sig en sød kone og oven i købet ventede barn med hende.

Carambole hører til i det ypperste ende af skalaen over svenske krimier. Personerne, som i den første Van Veeteren film, Borkmanns Punkt, kunne virke lidt vage og vaklende, træder nu i stram karakter.

Sven Wollter viser endnu engang, at han er en af svensk skuespils store herrer. Man kan simpelthen ikke lade være med at lide med ham, når hele hans verden krakelerer. Thomas Hanzon, der fik lov til at være centrum i nummer to i serien, Münsters Sag, viser endnu engang sin styrke.

Den eneste gennemgående person i serien, Eva Rexed, som Moreno, mangler endnu at vise sit store talent, men mon ikke det kommer i januar 2007, hvor SF Film releaser de tre næste film i Van Veeteren serien, nemlig: "Moreno og Stilheden", "Sagen G" og "Svalen, katten, rosen og døden".

Jeg må rose måden, serien er opbygget på. Der kommer mere og mere kød på. Ganske langsomt kommer hovedpersonernes familiemedlemmer ind i billedet. Ganske langsomt sniger følelser, private sorger og glæder og medmenneskelighed ind i karaktererne. Eminent og utroligt velspillet.

Selve plottet i Carambole er ganske godt. Som tilskuer får man lov til at følge begivenhedernes gang dels fra politiets side, dels fra de efterladtes side og dels fra forbryderens side. Yderst gennemtænkt og meget troværdigt.

Jeg vil helst ikke fastlåse Carambole i kategorien krimi. Den er langt mere end det, og kan sagtens ses flere gange, for der er så mange små facetter, der smutter i første kik.

Er man til krimi og drama, så sæt Carambole i afspilleren. Jeg vil blot anbefale, at se de to foregående først.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017